Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Culturplanlernes Ernæring. 222 skee ogsaa i visse Tilfælde Kalkjord og Alkalier kunne træde istedet- for hinanden, hvoraf naturligviis fremgaaer meget forskjellige Vægtdele af Salte, men som have lige chemist Betydning. Derfor er i nærværende Værk ikke taget Hensyn til Mængden af Kali, Natron, Kalkjord eller Magnesia, men til Iltmcengden i Alkalierne eller de alkaliske Mineraliex, fordi disses chemiske Wqnivalent af- hænger af denne Jltmængde, men det i en vis Grad synes lige- gyldigt om Wqnivalentet er Kali eller Natron. Liebigs Hypothese kan imidlertid forst bevises ved en storre Række omhyggeligt anstillede Analyser af de vildvoxende Planter. De hidtil foretagne Analyser af Cnltnrplanter ere, maaskee med ganske enkelte Undtagelser, anstillede uden alt Hensyn til Forskjellen mellem Afarter og Underarter, og dog ere 2 forskjellige Afarter af samme Plante, saaledes som ovenfor er viist, i Henseende til den i disse stedfindende chemiske Proces at betragte som forskjellige Plante- arter. Desværre bliver Sagen vanskelig for Chemikeren derved, at der endnu sindes mange Landmænd som ikke noiagtigt kjende de af dem dyrkede Planter, og ibetmindste ikke ere istand til at bedømme om Afarter, hvis Fro de have hentet andetsteds fra, ikke i den nye Jordbund og under forandrede Forhold ere gaaede over i nye Afarter, hvilket ogsaa, efter de Utilstrækkelige Hjælpemidler som for Dieblikkct ere forhaanden, er vanskeligt nok. § 112. Det eneste praktiske Resultat som vi kunne udlede as Cultlir- planternes Indhold af uorganiske Stoffer er deres Fornødenheder i Almindelighed eller de Fordringer som de ved Ernæringen gjore til JordbUnden. Som foreløbige Udgangspunkter herfor fremstilles 2 Tabeller. Den Boussinganltske har forsaavidt storre Dærd, som den grunder sig paa Analyser der ere ndforte efter en og samme Methode og paa directe Afvejninger af de faktisk paa et bestemt Landgods indheftede Produkter, medens den anden af Fre- senius forfattede Tabel angiver Middeltallet af forskjellige Ana- lyser og forskjellige Angivelser over Afgrøderne. Mell B on s sin - gaults Tabel lider af nogle afgjorte Regningsfeil (f. Ex. ved Kloveren) Fresenins's Tabel derimod taber noget af sin Betyd- ning netop derved, at dens Angivelser og Vægtbestemmelser grunde sig paa Analyser, der ere ndforte efter forskjellige Methoder og altsaa ikke have lige Værd. De mange ved Sporgsmaaltegn an- tydede Huller ere ligesaamange Bebrejdelser for den ringe Flid, hvormed Landvæsens-Institnter hidtil have behandlet deres Opgave,