Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Culturplanternes Ernæring. 221 dem fra Totalmængden af Kalk. Indvirkningen af disse Kalk- mængder fremgaaer klart af den ovenfor (S. 219) meddeelte Tabel. Medens nemlig Forholdet imellem Phosphorsyre og Qvælstof staaer i en paafaldende Overeensstemmelse med Planternes eller Plautc- delenes Natur, lader intet rimeligt Forhold imellem den beregnede phosphorsure Kalk og Qvælstoffet sig paavise, og navnlig synes Nr. I I sammenlignet med Nr. 12 — 14 at tyde hen paa, at den med Cellevæggen forbundne Kalk her er af væsenlig Betydning. Derimod finde vi de phosphorsure Salte, efter hvad en om- hyggelig microscopist Undersøgelse af Askebestanddelene viser os, for- nemmelig i Cellens Indhold, og de let opløselige alkaliske Salte findes natnrligviis opløste i Cellesaften. Er det nu overhovedet de Uorganiske Bestanddele som indvirke forandrende paa Plantens cbcmiffe Proces, maa det i Særdeleshed være de phosphorsure Salte og Alkalier, som betinge denne Forandring hos Culturplan- tcrnc, fordi denne chemifle Proces fortrinsvils gaaer for sig i det Indre af Cellerne og i Cellesaften. Kiseljorden og de pectinsure Kalksalte maa staae i et bestandigt og directe Forhold til Cellernes Mængde, altsaa til hele Plantens Masse, de phosphorsure Salte og Alkalier derimod maa stige eller falde i Forhold ril Forandringen i Planternes chemiske Proces. For imidlertid af eftervise denne theoretisk fremstillede Sætnings Gyldighed i Erfaringen, behøvede man en fortlobende Række af Analyser, Udforte efter een bestemt Methode, og som kunde angive Askebestanddelene og Qvantiteten af Cellestoffet, af Cellens qvæl- stofholdige og qvælstoffrie Illdhold. Men desværre foreligge ingen saadailne i physiologist Henseende yderst vigtige Analyser. (Sn Indvending, som man paa llndersogclscrnes nærværende §111. Standpunkt kan gjore imod Betydningen af de Uorganiske Bestand- dele, er den, som gaaer nd fra, at Asken af een og samme Planteart (som man mener) kan være saa yderst forskjelligt sam- mensat, at s. Ex. Kalien i Hvedeasken varierer fra 6 -30*7o, Na- tron endog fra Vs—28°/o, Kali i Bygasken fra 4—21°/o o. s. v. Liebig har forsøgt at give en Forklaring af denne Kjcnds- gjerning, idet han henviser paa, at for med en og samme Mængde af Syre at danne et Salt, behoves meget forskjellige Mængder- as Kali eller Natron, af Kalkjord eller Magnesia; saaledes forbinde f. Ex. 100 Dele Svovlsyre sig med 71 Dele Kalkjord eller med 51 Dele Magnesia. Liebig frøer nu, og vist med Nette, at ved Salte- nes Dannelse i Planten Kali og Natron, Kalkjord og Magnesia, maa-