Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

220 Culturplanternes Ernæring. ikke afgiver et Maal for Mængden af en Plantes (ernærende) Pro- teinstoffer, er bekjendt fra Læren om Dyrenes Ernæring. Dette træder mindre stærkt frem ved de saftlose Froe, men i paafaldende hoi Grad ved de saftrige Knoller og Nodftngtcr. 4 109. At Planternes Uorganiske Bestanddele erc blevne optagne i oploft Tilstand af Jordbunden, forstaaer sig selv. Der staaer her altsaa kun tilbage at undersøge, hvilke Uorganiske Bestanddele i Særdeleshed cre af Vigtighed for Cultnrplanterne. I Alminde- lighed ville vi her komme til det Resultat, at Culturplauterue i qvalitativ Henseende fordre de samme Uorganiske Bestanddele som de vildvoxende, men at de i Henseende til Qvantiteten gjore ganske andre Fordringer end disse sidste. Vor Opmærksomhed henledes her ganske særdeles paa den Undersøgelse, hvorvidt Cultnrplanterne vegetere Under mindre fordcelagtige Betingelser end de vildvoxende. Det er allerede ovenfor bemærket, at Culturplauterue i Gjennem- suit synes næsten at indeholde ben dobbelte Mængde af Askebestand- dele imod de vildvoxende. Men vi kunne foreløbig ikke komme videre med denne Betragtning, fordi de enkelte Askebestanddeles physiologiske Forhold endnu for største Delen cre os ubekjendte. 5 no. Af en physiologist Betragtning af Planterne kan dog Folgende Udledes: Bi finde Kiseljorden fortrinsviis afleiret i Cellehiilden og betingende sammes Fasthed, det Samme gjælder om endeel Kalk- salte, som i Forbindelse med Pectinsyre afleire sig i en uoploselig Form i Cellevæggen. Bed vor Betragtning af Cnlturplanterue kunne vi altsaa ganske see bort fra deres Indhold af Kiseljord; thi denne charac- terilerer ikke de dyrkede i Modsætning til de vildvoxende Planter, men Tretalsplanterne og især Græsarterne i Modsætning til Fem- talsplanterne. De forskjellige Mængder af Kiseljord antyde ikke en forandret chemisk Proces hos Cultnrplanterne, men derimod en Forskjel imellem forskjellige Plantearter, s. Ex. 100 Dele af. indeholde. Maisstraa fra Qvartsbnnd.... 9,74 Kiseljord ) Gjennemsnit — Overgangskalk. . . 6,75 — ) 8,21 Alm. Naigræs fra Qvartsbnnd . 25,u — ) Gjennemsnit Overgangskalk. 19,43 — j 22,27 Det Samme vil gjalde for den Mængde Kalk som, forbunden med Pectinsyrer, bevirker Cellehindens Fasthed hos Femtalsplanterne, men vi erc ikke istand til at bestemme disse Mængder og fradrage