Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Forhold med Hensyn til Cnllurylanternes heldige Dyrkning. 233 ogsaa den Fordring at ruste sig med Ulige flere og grundigere naturvidenskabelige Kundskaber til den mere alsidige Opgaves Losning. At give sig af mob eller fæste Lid til Veirspaadomme er for vore Egne en ja arc mislig Sag. Maaskee lader Vejrliget sig Undertiden med Sikkerhed forudsige paa et Par Dage af den som har note Lokalkundskab til en vis Egn og som noiagtigt har lagt Mærke til alle enkelte Ratmphænomener i denne Egn, men Cha- rakteren af Vejrliget for ct heelt Aar, hvoraf væsenligt vore Cnl- turplantcrs Fremgang afhænger, fan Ingen forud bestemme. Langt vigtigere end at beskjæftige sig med Veirspaadomme vilde det være at fore regelmæssige Dagboger over Veirforholdene. At ogsaa vort tilsyneladende regellose Klima er Underkastet bestemte Naturlove, er ilidlyscnde. Denne Raturlovmæssighed ville vi lære at erkjende blandt andet derved, at i bestemte Perioder Aarene af forstjellig Charakteer i Henseende til Vejrliget lade sig fordele ester bestemte Talforhold, men længe vil det vare inden vi opnaae at iagttage og fastsætte en bestemt Rækkefølge herfor. Men allerede herved er meget vundet. Veed jeg med Dished at jeg iblandt 10 Tærningkast 8 Gange kaster ct hoit, og 2 Gange ct meget lavt Tal, kan jeg derefter beregne min Indsats saaledes at jeg sikkert maa vinde, fordi jeg forub bringer det mindgaaelige Tab med i Beregning. (Si saadant Tærningspil kan Landmanden spille ligeoverfor Vejrligets Afvexlinger, naar det ved længe fort- satte Iagttagelser bliver ham muligt at beregne disses Talforhold. Da samtlige Veirforhold gjore sig gjaldende i og ved vor Atmosphære, kan Betragtningen af disse i det Enkelte hensigts- mæssigt finde Sted i det folgende Afsnit. En vigtig Bemærkning maa dog endnU her tilfoies. Naar § 118. Mennesket vistnok overhovedet ikke kan ndove nogen Indflydelse paa at forandre de meteorologiske Forhold i det Hele, kan det dog indirecte bidrage væsenligt til at forandre Vejrligets Indflydelse og Characteer paa et enkelt Sted eller Egn. Man erindre sig et Udsagn af Tacitns om Sydtydskland og Rhinegnene, at der aldrig vilde kunne modnes Kirsebær, endsige Druer. Fordelingen af Vejrligets Phænoineuer er nemlig vcesenligt afhængig af Jord- bundens Beplantning. Deirligets Charakteer viser sig ganske ander- ledes i Nærheden af store Vandbassiner end paa tone Sand- eller Steensletter eller i tæt bevoxede Skovstrækninger. Ligesaa afhængig som Planten er af Atmosphærens Torhed eller Fugtighed, 91o