Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

234 Forhold med Hensyn til Culturplanternes heldige Dyrkning. eller Bevægelse, ligesaa væsenligt virker ben igjen, samlet i ftorre Masser, forandrende ind paa disse Tilstande i Atmosphæren. Sko- venes Bortrydning har en ganske paafaldende Indflydelse paa det lokale Veirlig; og til en vis Grad er denne Indflydelse fordeel- agtig. Den gjor nemlig Klimaet varmere og saaledes have vi Skovenes Forsvinden at takke for den Mulighed, af den tidligere kolde og fugtige Rhindal at kunne hoste ben ædle Rhinskvins. Men Udover denne Grcendfe udover Skovenes Tilintetgjorelse saare skade- lige Dirkninger, som især træffe Landbruget. Det tætte HUMUslag, hvormed en Skov bedækker Jordbnnden, afholder nemlig Sol- straalernes altfor stærke Dirkning paa samme og vedligeholder saale- des Jordens stadige Fugtighed, hvilken uden dette i faae Dage vilde udgyde sig i Vandlob til Floderne og Havet. Kilders Til- stopning, Floders Udtoning og frygtelige, Ddclæggelse, ikke Velsig- nelse bringende Vandmasser, som ved Vaarsolens forste Straaler nedstromme tgjennem Floddalene, ere de mmdgaaelige, Ulykkelige Folger af en Uforsigtig Bortrydning af Skovene, især i Egne hvor mange Kilder sindes. Derved ere mange fordum vandrige og stærkt befolkede Egne i Orienten blevne til Drkencr, derfra skrive sig de tone Sommere i Grækenland og Italien*), hvorved disse Landes tidligere rige Kloveravl er bleven Umulig. Deraf forklares endelig de NU hvert Foraar indtrædende, store Ddelceggelser foraarsagende Oversvømmelser af den forhen saa rolige Nhoneflod. Flere (Zx- empler kunde let tilfoies, men de anfortc ere tilstrækkelige til at retfærdiggjore den alvorlige Formaning: „Skaaner Skovene, især i Kildeegnene, for Eders egen, men især for (Lders Borns og Borneborns Skyld." *) At ogsaa det overordenlig tørre Klima i Sydspanien hidrprer vcrscnligt fra Skovenes Uoryddelse, er indlysende, og jeg kan i denne Henseende an- fdre hvad der af en oplyst og troværdig Mand blev meddeelt mig under mit Ophold i Almeria, at nemlig denne Stad for ikke mange Aar siden fra flere Sider var omgivet af Egeskove, og saalcenge disse existerede, reg- nede det ikke sjcldent i Egnen; men efterat de senere Aars forcerede Bjerg- vccrksspeculationer eflerhaanden havde medfort Skovenes Borthugning til Brcendemateriale for Minerne, er Klimaet i den Grad forandret, at der nu ofte hengaaer 4—5 Aar uden at Egnen erholder en Draabe Regn. Men, med Undtagelse af de kunstigt vandede Agre i Byens allerncernieste Oim givelser, er Almerias Omegn ogsaa at betragte som en fuldkommen Drken. Overs. Anm.