Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Forhold med Hensyn til Cullurplanternes heldige Dyrkning. 235 II. Atmosphceren. Planten, som med sin Rod er nedsænkt i Jordbunden, men §119- Udbreder sin Stængel og Blade i Luften, er et Barn af begge. De vigtigste Betingelser for deus heldige Udvikling ligge i Jordbund og Atmosphære, og den vigtigste Opgave bliver, rigtigt at fordele de Indvirkninger, hvoraf Planten er afhængig, imellem disse 2 Factorer. Da Produkterne, som frembringes ved enhver Oplosning af organiske Substanser, cre flygtige, er Atmosphæren nærmest at be- tragte som det store Forraadskammer for Planternes organiske Næ- ringsstoffer, altsaa for Vand, Kulsyre, Ammoniak, Svovlbrinte og maaskee Phosphorbrinte. Dermed er ikke sagt at Planten ogsaa tilegner sig disse Substanser umiddelbart af Atmosphæren, meget mere have vi i dette Værks 1ste Bog efterviist, at Planten efter al Rimelighed optager siil samtlige Næring med Vandet af Jord- bunden. Del virker Jordbunden, som ethvert porost Legeme, til- trækkende paa de ovennævnte Bestanddele af Atmosphæren, men det er dog fortrinsviis Bandet hvorigjennem de tilfores Iordbnn- deu, og fra denne gaae de over i Planterodderne. Det atmosphæ- rifle Vands Forhold til Jordblinden er altsaa det allervigtigste Pnnkt for Plantelivet. Sammenligne vi cn Række af regnfattige Sommere med deres Frugtbarhed, ville vi bemærke cn betydelig Forskjel eftersom i disse Sommere forstjellige Vinde have været fremherskende. Raar Syd- og Sydvestvinde have Overvægten, cre de skadelige Følger af Regnmangel langtfra saa følelige som naar Nord- og Nordostvinde have været herskende, de sidste ere nemlig i Regelen terre, de forste fore en betydelig Mængde Vanddampe med sig. Men vi have tidligere feet, at Planterne erholde den ringeste Deel af deres Vandbehov ved de draabeflydende Udgydelser af Atmosphæren, en langt storre Deel derimod ved Indsugning af Atmosphærens Danddainpe. Regnens Vigtighed bestaaer derfor ikke alene deri at den afgiver directe cn Qvcmtitet as Vand, men endnu mere fordi den er et Tegn paa Atmosphærens Mcettelse med Vanddampe. _ Et af de mærkeligste Exempler herpaa er Vegetationen paa Kysterne af Peru. Jordbunden i disse Egne er i cn Udstrækning af omtrent 18 Bredegrader en saa fiin Flyvesand, at den ofte om Sommeren danner 20-80 Fod hoie, halvmaaneformede, af Vinden bevægede Bolger eller Soiler. I Lobet af 6 Maaneder fra Mai