Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

236 Forhold med Hensyn til Culturplanternes heldige Dyrkning. af trækker mellem Kl. 9 og 10 om Morgenen et tyndt Taageslor fra Kysten af ind over Landet, og dette vedligeholder sig indtil Kl. 3 om Eftermiddagen. I denne Taageperiode antage Hoiderne i denne Landstrækning, som for lignede en Ørfen, pludseligt Ud- seende af blomstrende Haver og tjene nu i næsten xh. Aar til Græs- gange for talrige Hjorder af Heste og Hornqvæg. Virkelig Regn falder i disse Egne ofte kun hvert 5te Aar, og da kun i meget kort Tid. Af de ovenfor Udviklede Grunde synes hyppigt indtræffende Regnveir at være gunstigt for Spiringsprocessen. I Blomstrings- tiden er derimod stærk Negn afgjort skadelig fordi den bortskyller Blomsterstovet, afvasker Arrene og ofte tvinger Blomsterne til i længere Tid at forblive i en for Befrugtningen ugunstig Stilling. Man har ogsaa tillagt Regnen den Fortjeneste at tilføre Jord- bunden en vis Mængde Uorganiske Salte, og har endog villet be- regne disse Under gunstige Forhold til 190 u pr. Td. Land. Man har ikke betænkt, at idetmindste Halvdelen af det nedfaldende Regn- vand deels synker dybere ned i Jorden for at mætte Kilderne, deels flyder umiddelbart fra Jordbunden nb i Bække og Floder, og at det herved ikke alene forer de opløselige Salte med sig, men ogsaa bortskyller store Mængder af andre Uorganiske Bestanddele. Ofte ville 10 Aars Regn ikke være istand til at erstatte hvad cf eneste stærkt Regnskyl paa denne Maade har berovet Jordbnnden. Fra en vis Tid af, nemlig saasnart Froene have opnaaet deres fulde Størrelse, synes alle enaarige Planter og Plantedele at være fuldkoinment uafhængige af enhver yderlige Tilforsel af Vand. Kornsorternes Straae begynde f. Ex. endog allerede at bortdoe nedenfra opad længe forend Kornet har opnaaet fin fuld- komne indre chemiske Udvikling. Af stor Betydning for Plantelivet er fremdeles Atmosphærens Tryk og Bevægelse. Kunne vi end ikke angive i Talstørrelser disse tvende Forholds Indflydelse, saa er dog deres Indvirkning paa Planternes Ernæring Uimodsigelig, idet Uddunstning og Ud- sondring af Luftarter for en stor Deel crc afhængige af dem. I aldeles stille Veir kunne de af Planterne adskilte Vanddampe kun saare langsomt sordeles i Atmosphæren, og der vil da snart ind- træde et Tidspunkt, da Luften i Plantens Umiddelbare Nærhed er fuldkommen mættet af Vanddampe; men dermed ophorer enhver UddUnstning og folgelig vil ogsaa Ernæringen standse. Paa den anden Side vil Luftens Bevægelse, som stadigt bortforer de nd-