Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

238 Forhold med Hensyn til Culturplartternes heldige Tyrkning. bevirke Frugtblomsternes rigeligere Udvikling, og altsaa synes gun- stigere for Uddannelsen af Frngt og Fro. § 121. Det er bekjendt og tidligere omtalt, at Lyset har overor- denlig Indflydelse paa Plantelivet. Vi ville sikkert engang kunne Mede, idetmindste for en Deel, Vegetationens Yppigbed under ben altid klare Himmel og gjennemsigtige Atmosphære i Trope- landene saavelsom mange ejendommelige Forhold i Alpefloraen, fra Lysets storre Intensitet.' Det er bekjendt, at en stærk Lysvirkning i hoi Grad hindrer Udvikling af Skimmeldannelser. I den nyere Tid have anstillede Forsog beviist, at flere Mos- ser og Levermosser kun da kunne bringes tit at bære Frngt, naar man efterligner den ejendommelige Belysning hvori de befinde sig paa deres Doxested i Skovene ved at bedække dem med gren- farvede Glasklokker. Nærmere Forsog i det Enkelte maa vi vente af Fremtiden. 8122. Indvirkningen af Atmosphcerens Electricitet paa Plan- terne er endnu aldeles nbekjendt, men at den paa mangehaande Maader griber ind i Plantelivet, kan ikke være Tvivl Underkastet. Allerede den paafaldende Virkning som et Tordenvejr ndovcr paa Planterne synes ikke at kunne forklares alene af den nedfaldne Vandmængde. Den hele Lære om Clectricitetens Virkninger paa Vegetationen støtter sig ikke paa virkelige Iagttagelser, men paa Usikkre Rygter og gamle Sagn. Saaledes fortælles at et Torden- veir eller alene Lynild mider Blomstringen forhindrer Befnigtnin- gen, men hidtil kjendes ingen sikker Iagttagelse som kan bevise Rigtigheden af denne Fortælling. Derimod er det vel muligt, at en i Forbindelse med Tordenvejr faldende stærk Regn kan være istand til at gjore BefrUgtningen vanskelig eller endog umulig. For nogle Aar siden Udbredtes det Rygte, at man knude bringe en Ager til den hoieste Grad af Frugtbarhed naar man ved hensigts- mæssigt anbragte Lynafledere kunde tilføre Jordbunden den atmos- phæriske Elektricitet. Dette Project er dog, som faa mange andre af lignende Natur, nu atter henlagt og forglemt. C. Den dyrkede Jordbunds gcognoftiske Beflaffenhed. § 123. Ligesaavelsom Klima og Atmosphære henhore ogsaa de ge- ognostiske Forskjelligheder til de Forhold, som Mennesket vel ved Hjælp af grundige Kundskaber kan benytte, men aldrig