Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Forhold med Hensyn til Culturplanternes heldige Dyrkning. 289 selv kan skabe. Kun Under visse Omstændigheder er det muligt at indvirke forandrende paa de geognostiske Forhold. Vi maa i flere Henseender lægge Mærke til det geognostiske Grundlag eller Undergrunden, forst med Hensyn til dens Lei- ringsforhold, dernæst til dens mechaniske Sammensætning og endelig med Hensyn til dens chemiske Beskaffeilbed. Næ- sten ingen af dens Egenskaber for sig giver Undergrunden en ab- solut Betydning, men kun dens Forhold til andre Egenstaber hos samme, til Madjorden eller til Klimaet. Hvad Lejringen angaaer eller Undergrundens Beliggenhed, 8124. da er et svagt Fald mod S. B. i Regelen det fordeelagtigste. Jo dybere Beliggenheden er nedenfor omgivende Hvider, desto rigere kan Madjorden blive, fordi den da optager Hensinuldringsproduk- terne af de hoiere liggende Bjergmasser. (Sn meget stærk Hæld- ning bevirker at Vandet for let afflyder og befordrer derved Mad- jordens Udvadskning ved ethvert Regnskyl. (5r Madjorden meget vandholdig, kan cn stærk Hældning erstatte Undergrundens Mangel paa Evne til at lade Vandet trænge igjennem. Endelig kan cit stærk Hældning, selv naar Undergrunden er Klippe, under forov- rigt gunstige Omstændigheder erstatte Madjordens Dybde og gjore det muligt, endog for Planter med dybtgaaende Pælerødder at tri- ves. Hvis Jordbunden er tor eller let udtsrres, vil cn nordlig Hældning være heldigere end en sydlig. Enhver Iordblind over- hovedet forandres hnrtrgst i Henseende til siil Frugtbarhed jo læn- gere og stærkere den cr udsat for Solstraalernes Indflydelse. Der- for ville stærkt mod S. hældende Skovstrækninger mindst kunne taale aldeles at ryddes og frembyde de storste Vanskeligheder for atter at beplantes naar de en Tidlang have været ryddede. Raturligviis er Jordbundens geognostiske Grundlag af over- §125. ordenlig forskjellig Dirkning ester dens mechaniske Sammensæt- ning. Faste Klippemasser, især naar de ere haarde og vanskeligt hensmUldrende, ere de Ufordeelagtigste, fordi de sættern absolut Grændse for Jordens Forbedring i Henseende til Madjordens Fordybning. Ligesaa nfordeelagtige ere Masser af grove Nulle- stene, fordi de mangle (Suite til at fastholde og ved Haarrorsvirk- ningen at gjengive Madjorden de af denne ndslemmede Vædsker. Det fordelagtigste Grundlag i denne Henseende afgive i Alminde- lighed de af Sand, Leer, Mergel 0. s. v. masseagtigt afleirede Diluvial- og AllUvialdannelser. Blandt disse er atter Sandet det mindst fordeelagtige Grnndlag naar det ikke i en vis Dybde be-