Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Menneskets Indflydelse paa Plantedyrkningen. 273 Kulstof og Qvælstof. Hvad Kulstoffet angaaer, da vide vi med Sikkerhed, at Planterne knnne leve af Kulsyre og at de virkelig optage Kulsyre: vi finde Kulsyre i de endnu ufuldstændigt assi- milerede Plantesafter. Men derimod have vi aldeles intet faktisk Beviis for at Planterne optage humussnre Salte som saadanne. En sliud og rigtig Methode i Naturforskningen noder os altsaa til foreløbigt at antage, at Planterne assimilere Kulstoffet i Form af Kulsyre. At ogsaa bcit Kulsyre, som hidrører fra Formnldingen af Gjodningens kulstofholdige Bestanddele, kommer med i Betragt- ning, forstaaer sig selv, men vedkommer ikke Sagen. I hvert Fald tilhorer Kulsyren som Luftart Atmosphären, hvad "enten denne svæver over Iorden, er absorberet af Bandet eller er indlemmet i de Mellemrum, der sindes imellem Jordbundens Bestanddele. Det rige Udbytte af ugjodede Lverrislingsenge, de yppige Maisafgroder af hlimusfri Jordbund i Mexico og Peru vise i ethvert Fald, at den dyrkede Jordbund ikke behover en virkelig tilfort Mængde af Kulsyre, men kun de physiske Egenskaber, ved hvilke den kan gjore Planterne modtagelige for Atmosphærens Kulsyre. Hvad kvælstoffet angaaer, da er som bekjendt dettes Op- §167. tagelse i Form af Ammoniak almindeligt antaget. I alt Fald virker altsaa Gjodningens qvælstofholdige Substans kun forsaavidt den forvandles til Ammoniak. Men det er en almindelig udbredt Fordom, at Gjodningens Ovælstofmcengde er quantitative af stor gydning for Planternes Ernæring, sa for det Meste anseer man samme for den eneste Kilde til Culturplanternes Qvælstofmængde. Di kalde dette nbcit Betænkning en Fordom, fordi for Dieblikket ikke en eneste Kjendsgjerning afgjort taler derfor, medens derimod den aarligt af en ikke gjodet OverrislingSeng indvundne betydelige Mængde af qvælftofholdig Substans directe beviser det Modsatte. Paa den anden Side have vi vistnok heller ikke tilstrækkelige Be- viser for at Gjodningens qvælstofholdige Substans er uden Betyd- ning, og maa derfor lade dette Sporgsmaal henstaae indtil videre et der trænger til noiere Undersøgelse. Kun nogle herhen hørende Punkter maa vi allerede her omtale. „ Ifølge anstillede Forsøg stiger hos de forffjellige Gjodnings- stoffer tilligemed Qvælstofmængden ogsaa Mængden af Alkalier eller phosphorsure Salte, og disse vigtige SUbstanser turde med ftorre Ret tjene til at forklare det storre Udbytte ved de forskjellige Gjodsk- ningsforsog end Qvælstofmængden. Tilsyneladende bliver dette Sporgsmaal fuldstændigt afgjort ved nogle i nyere Tid anstillede 18