Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

274 Menneskets Indflydelse Paa Plantedyrkningen. Forsog. Disse Forsøg, som gaae ud paa at gjode directe med Ammoniaksalte, have med Nette vakt megen Opmærksomhed. De have viist, at svovlsunr Ammoniak forøgede Udbyttet af Engene med 30,8%, saltsunr Ammoniak med 42,9% og ammøniakalsk Band fra Gasfabriker endog med 127,2%, hvorved bestandig en lige Mængde af disse Ammoniaksalte er anvendt. Dette synes nu at tale for at den Umiddelbare Tilforsel af Qvælstof i Form af Am- moniak forhoier 6'ngens Frugtbarhed. Imidlertid opstaaer Dvivl ved at lægge Mærke tis at den anvendte Mængde af svovlsunr Ammoniak indeholder 107,98 Pund Ovælstof saltsunr Ammoniak — 281,4 — — ammøniakalsk Vand — 140,72 hvilket viser, at Overskudet af Engene aldeles ikke staacr i Forhold til Gjodningens Qvælstofmængde. Fremdeles gav en lige Mængde salpeterftmrt Natron noiagtigt den samme Forøgelse af Afgroden som saltsunr Ammoniak. Bilde man ogsaa her Udlede Virkningen af Qvælstofmcrngden, fortes man til den Usandsynlige Forudsæt- ning, at det var ligegyldigt om Planterne erholdt Ovælstof i Form af Ammoniak eller af Salpetersyre. Da nu desuden den anvelldte Mængde af Natronsalpeter kun indeholder 176,32 Pund Twælstof o: lidet over halv faa meget som den salisure Ammoniak og allige- vel samme Dirkning, medens derimod Hesteurin frembragte en noget ringere Virkning end det ammoniakalske Vand, stjondt den deraf anvendte Mængde indeholdt 1131,0 Pnnd Ovælstof, faa kommer man dog til' de Uforklarligste Modsigelser, hvis man vil tage Hensyn til Gjodningens Qvælstofmængde som Plantenæring. Maaflee rykke vi Forklaringen nærmere naar vi lægge Mærke til Folgende: Peruansk Gtlano med en Qvælstofmængde af 59,76 Pnnd havde noiagtigt samme Virkning som Beengclee med en Qvælstofmængde af 165,16 Pund og ss stærkere Virkning end dc> svovlsure Ammoniak med 101,50 Pund Tvælstos. Det stmste Ud- byttevandtes overhovedet af Guano, Beengelee, ammøniakalsk Band, Hesteurin og flamsk Gjodlling, altsaa Stoffer lo ni ere lige paa Phøsphorsyre. Det absolut rigeste Udbytte gav det sidstnævnte Gjodningsmiddel, som tillige er rigt paa Alkalier, og at disse spille en ikke Uvigtig Rolle, saaes ved Chilisalpctcret. See vi nu af de samme Forsog, at ben paa phosphorslmr Kalk rige Beenaske for sig alene ikke frembringer nogen Dirkning, medens beit i Forbindelse med ammøniakalsk Band virker saa paa- faldende stærkt, saa ligger det saare nær at ndlede Ammoniaksal-