Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Forfatter: M. J. Schleiden

År: 1856

Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 633

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 344 Forrige Næste
Menneskets Indflydelse paa Plantedyrkningen. 277 bundens Hlimilsmængde, og dette er ben væsenlige Betydning af Gjodningens organiske Substans. Men ogsaa i denne Retning viser enhver landoeconomisk Erfaring, at denne ikke er tilstrækkelig. (St Landbrug, i hvilket man stadigt vilde dyrke Kornsorter og Rodfrugter, vilde snart gaae til Grunde, med mindre Agerlandet var af en forsvindende liden Størrelse i Forhold til Engen. Klin Naturen selv formatier at skaffe den nødvendige HnmUsmængde, og ved Siden af Gødskningen er den gronne Bark eller Kloveravl mindgaaelig nødvendig. b. Jordbundens øvrige physifle Egenffaber. De tidligere meddelte Iagttagelser have viist, at ogsaa i Hen- § 170. seende til Jordens Opvarmnings- og Bindeevne Alt dreier sig om Forholdet af Humus og Leer til de øvrige Bestanddele, i Særde- leshed blive Humusbestanddelene ved den morte Farve som de meddele Jordbunden, vigtige for dennes Opvarmning. Allerede tidligere have vi omhandlet den ejendommelige Virkiling af Humus at den gjor Sandjorden fastere, men Leerjorden losere. Ogsaa her knnde Leer paa Sandjord eller Sand i Leerjord tildeels erstatte HnmUs, saafremt det var oeconomifk fordeelagtigt at overfore disse respective Jordarter i tilstrækkelig Mængde paa de Marker man vil forbedre. Da vi imidlertid her endnu savne ethvert Forsog som kunde tilbagefore de forskjellige Tilfælde til faste Grundlag, saa kunne vi intet yderligere tilfoie end hvad der vilde være en Gjen- tagelse af det tidligere meddeelte. IL Om de enkelte Gjodningsstoffer i Sandeleshed. Efterat vi nu have omhandlet Gjodningen i Almindelighed, §171. staaer endnn tilbage at sammenstille i en Oversigt de enkelte Gjod- ningsstoffer og bestemme for ethvert af disse Grændsen for dets Virksomhed. Ogsaa her bor vi bringe i Erindring, at de saa hyppigt i Afhandlinger om Gjodning brugte Udtryk „Pirrings- midler for Planterne", „Opvækkelsesmidler for Vegetationen" tillige- med de deraf afledede Talemaader, f. Ex. „Gjodningen er for hidsig" o. s. v. ere fuldkomment betydningsløse. Enhver Substans som vi tilføre Jordbunden, er enten et materielt Næringsmiddel for Planten eller virker forandrende paa Iordbnndens phy- siske Egenskaber, af hvilke Plantens heldige Udvikling er af-