Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

278 Menneskets Indflydelse Paa Plantedyrkningen. hængig, idetmiudste forsaavidt at den gjor de i Iorbnnden allerede tilstedeværende Næringsstoffer tilgængelige for Planterne. Det er muligt og paa Grund af de hidtil anstillede landoeconomiske For« sogs Utilstrækkelighed endog sandsynligt, at vi oste aldeles ikke, idetmiudste hverken fuldstændigt eller rigtigt fiimie bedømme og forklare de enkelte Snbstansers Virkningsmaade. Derfor maa vi ansee det som en vigtig Opgave for tilkommende Forskninger og Forsog at afhjælpe den for Dieblikket herskende Uvidenhed i disse Retninger, men her som i alle Grene af den menneskelige Viden er det aldeles forkasteligt at tilsløre sin Uvidenhed ved skjont klin- gende men Intet betydende Ord. Det gamle, bestandigt sande Udsagn gjælder ogsaa her: „At vide, at man Intet veed, er det forste Skridt til Diisdom." 1. Gjodniugsstoffer med Indhold nf organiske Substanser. § 172. Den organiske Substans i Gjodningen har ester vor Anskuelse kun Betydning forsaavidt den tjener til at forandre Jordbundens physiske Egenskaber. Iblandt de med organiske Stoffer forbundne Gjodningsmidler indtager Utvivlsomt Staldgjodningen den forste Plads i Landbruget for nærværende Tid. I denne cre dyriske Excrementer det egenligt Bæsenlige, hvortil knytter sig Strøelsen og endeel Affald fra Hnusholdningen. Bed Siden heraf staaer den af halvt forraadnede, tone Menneske - Excrementer frembragte Pudrette, den af Spildevand og Menneske-Ezcrementer tilberedede flydende flamske Gjodning og den for Størstedelen af halvt forraadnede Fugle-Excrementer bestaaende Gnano. Endelig maa enbmi nævnes Tangarterne og de ikke brugbare Fiske, som i mange Kystprovindser ere af stor Vigtighed. Dyrenes Excrementer bestaae stedse af de forbrugte og af Legemet Udsondrede Stoffer og ville i denne Henseende være desto rigere, jo hurtigere Stofvexelet foregaaer hos Dyrene, hvilket for- nemmelig rotter sig efter de forskjellige Dyrarters Natur. Hos Fuglene gaaer Stofvexelet hurtigst for sig, dernæst hos Mennesket, derpaa de kjodædende og tilsidst de planteædende Dyr. Men des- nden ret ter det sig ogsaa efter Dyrets øjeblikkelige Levemaade, idet større Virksomhed paaskynder. Hvile langsomgjor Stofvexelet. Me>l Excrementerne indeholde desuden den ikke assimilerede Deel af Næringen, og i denne Henseende er deres Indhold ofte forskjelligt efter de forskjellige Næringsmidler.