Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

280 Menneskets Indflydelse Paa Plantedyrkningen. Virkning end en rigere Gjodningsart, f. Ex. menneskelige Excre- menter. Alt er her afhængigt af, hvor note den Uorganiske Slibstans er forbunden med den organiske og hvor hurtigt den sidste oploses. Her mangle vi Undersøgelser over hvad og hvormeget Vandet op- tager af de forskjellige friske Excrementer og hvor langt ct Tids- rum der medgaaer for de tørre Excrementer til at oploses ved Hensmilldren og for de flydende ved Forraadnelse. Klin vide vi i Almindelighed, at der i denne Henseende finder betydelige For- fljelligheder Sted imellem Excrementerne. Raar forst den organiske Substans er fuldstændigt oploft, saa vil ben uorganiske, sorsaavidt den er opløselig, hurtigt udvaskes af Jordbunden, og Planterne crc da atter henviste til den tarvelige Kilde for deres Ernæring, som Stenenes langsomme Hensmuldren i Jordbunden afgiver. Af- ftet fra oeconomiske Hensyn er det altsaa næsten ubehiffenbc de her berorte Synspunkter, hvoraf Balget imellem de forskjellige Arter organisk Gjodning, ifølge de forskjellige tilsigtede Formaal, afhænger. Vi have for Fuldstændigheds Skyld nu neppe nødig at minde derom, at, hvilken Anskuelse man end har om Gjodniugcns Virk- ningsmaade. Dyrenes flydende Excrementer i hvert Fald ere af særdeles hoit Værd, idet disse repræsentere saavel en betydelig Qvælstofmængde som tillige en anseelig Mængde af Phosphorsyre og Alkalier. 2. Uorganiffe Gjodningsmidler. 8174. At det væsenligt er de Uorganiske Gødningsstoffer, der komme i Betragtning som Næringsmidler, kan i vor Tid ikke længere be- tvivles, og det gjælder kun ved praktiske Forsog at udfinde deres quantitative Forhold, og navnlig ved de Stoffer, der indeholde flere Bestanddele, at Udfinde de i disse væsenligt virksomme Snb- stanser. Iblandt de i betydelig Mængde anvendte Stoffer bor fortrinsviis nævnes nogle Alkalier og Jordarter, navnlig Chili salpe ter. Gips og de for storste Delen af Gips bestaaende Affald fra Sali- nerne. Vi kunde her enbnu nævne Kogsaltet, hvilket vel sjeldent anvendes i stone Mængde inde i Landet, men derimod som Be- standdeel af Havvandet bliver af Vigtighed i Strandegne. Be- tragte vi de ved Forfog Udfundne fordeelagtige Virkninger af disse