Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Menneskets Indflydelse paa Plantedyrkningen. 281 Salte, og sammenligne vl med dem de qvantitative Analyser af Afgrøderne, da erholde vi folgende Sætninger: 1) Alle disse Gjedningsstoffer virke kun da i en paafaldende Grad, na ar Jordbunden, hvori de anvendes, er rig paa Humlis. 2) Overskudet i Afgrøden staaer aldeles ikke i Forhold til den i det anvendte Gjodningsstof indeholdte Mængde af Syre, hvilket især viser sig tydeligt ved Gipsgjodningen. 3) De særskilte Gødningsmidler give meget forfljellige Resul- tater efter de forfljellige Planter, paa hvilke de anvendes, og Ne- sultatet staaer i ct vist Forhold til de forfljellige Fordringer, som de enkelte Planter gjore til de Uorganiske Bestanddele. Meest paa- faldende fremtræder dette i Gipsens Virkning paa Kalkplanter, Kogsaltets paa Sodaplanter. Af disse Sætninger kunne vi med stor Sandsynlighed Ud- drage deil Slutning, at, med Undtagelse af de phosphorsure Salte, er det Baserne og ikke Syrerne i disse Gjodningsmidler, der komme i Betragtning som Næringsstoffer, og at disse Salte, som ved Berøring med forraadnende organiske Substanser hurtigt forvandle sig til knlftire Salte, fornemmelig optages som kulsure Salte og ikke som Salte med den dem oprindeligt tilhorende Syre. Sammenfatter man samtlige Erfaringer over Gipsets Virk- ning, viser det sig Utvivlsomt, at Kalken er den virksomme Be- standdeel af samme, og at Gipsets Fortrin for andre kalkholdige Gjodningsstoffer hidrører fra nogle Biegenskaber, navnlig dets lette Fordeling i pulveriseret Tilstand, dets bestemte eiendommelige For- ho.ld til det opløsende Vand og dets deraf afhængige langsomme men stadige Omdannelse i Jordbunden. Angaaende Dirkningen af Chilisalpeteret have mangeForfat- §175. tere en afvigende Anskuelse, idet de ansee ikke Natron men Salpe- tersyren, paa Grliud af dens Qvælstofindhold, soin den virksomme Bestanddecl i samme. Di funne ikke tiltræde denne Mening; thi ved de anstillede Gjodningsforsog har Virkningen af det salpeter- sure og det kulsure Ammoniak viist sig at være lige. Ni finte i alle Planters Safter Ammoniak, men Salpetersyre kun hos nogle ganske faa, ved deres Voxested paa Nyddepladser og omkring Mød- dinger Udmærkede Planter. Alt hvad man har anført for Salpe- tersyrens Virksomhed, navnlig den yppige Vegetation paa en for Salpetersyredannclsen begunstigende Zordbund, er nden Beviiskrast; thi for det Forste træffer dette kun nogle faa eiendommelige Plan- ter, og dernæst er enhver Zordblind, som begunstiger Salpetersyrens