Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

282 Menneskets Indflydelse Paa Plantedyrkningen. Dannelse, ogsaa nodvendigviis rig paa Ammoniak. Man har her altsaa ikke gjort Andet, end til en i de fleste Tilfælde rigtig For- klaring at knytte en anden fuldkommen overflødig og i enhver Hen- seende tvivlsom. Det vil være Unødvendigt her at opregne alle de Uorganiske Substanser, der til forskjellige Tider have været benyttede til Gjod- ning. Di kunne i Almindelighed sige, at enhver uorganisk Snb- ftans, der indeholder CUltnrplanternes Askebestanddele, kan anvendes som Gjodningsmiddel og virke fordeelagbgt saasnart de i samme indeholdte Substanser enten mangle eller kun cre i ringe Mængde tilstede i Jordbunden. § 176. Det vigtigste af alle organiske Gjodningsmidler og det som paa en vis Maade sammenfatter alle andre, er Kildevandet. Jfolge dets Oprindelse er det ikke andet end en Oplosning af de i Jordbunden forhaanden værende noploselige Bestanddele, altsaa med andre Ord den egenlige Plantenæring, der nu bliver modist - ceret derved, at det paa sit Lob igjennem de forskjellige Jordlag, indtil det kommer tilsyne, optager og afsætter mangehaande Be- standdele, hvoraf det folger, at ikke alt Kildevand kan ndove en lige gunstig Dirkning; især vil det, naar dets Lob i længere Tid er ndsat for Luftens Paavirkning, tabe Størstedelen af de svært opløselige Kalksalte, og vil derfor kun sjeldent tilfredsstille Kalk- planternes og navnlig Bælleplanternes (s. Ex. Fladbælle, Klover, Lucerne) Fornødenheder. Derimod er det for Græsarter et i en- hver Henseende tilstrækkeligt Næringsmiddel. Alene den Kjends- gjerning, at den torreste Jordbund i de varmere Lande uden Gjsdning, blot ved hensigtsmæssig Vanding, frembringer saa rige Afgrøder af den samme Kornsort i Uafbrudt Folge, at selv vor rigeste Jordbund viser sig fattig imod disse, er tilstrækkelig til at godtgjore Cerealiernes fuldkomne Uafhængighed af Humus som Næringsstof. At den saavidt muligt almindelige Indførelse af kunstig Ban- ding ved Engcullnren (de saakaldte Overrislingsengc) betegner et væsenligt Fremskridt i vore Culturmethoder, kan Ingen nægte, der har beskjæftiget sig alvorligt med Sagen, og de fleste Mod- standere af dette System ere efterhaanden bragte til Tavshed. En Bebrejdelse, som gjores imod Engvandingen, synes imidlertid at være berettiget. Man siger nemlig, at Hoets Værdi forringes, idet mange af de mccft nærende Fodervæxter forsvinde ved Overrislin- gen. Dette er især Tilfældet med Bælleplanterne, f. Ex. Klover-