Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Menneskets Indflydelse paa Plantedyrkningen. 283 arterne. Dette Forhold lod sig dog sandsynligviis let afhjælpe, na av vi lagde Vind paa Dyrkningen af de Urter, som trives vel i de naturligt overrislede Enge, især i Alperne; disse kunne nemlig fa ale Vandingen og ville da hore til de me est nærende Engplanter. Især bor her Opmærksomheden henledes paa tvende af Alpchyr- derne i hoi Grad vurderede Urter, nemlig Alchemilla alpina (as Rosenfamilien) og Meum Muieilina (af Skjærmplanternes Familie), hvilke efter al Rimelighed kunde dyrkes paa vore Enge til stor Fordeel for disse. Ogsaa de uorganiske Gjodningsstoffer ndove ofte en ikke ube- § 177. tydelig Indflydelse Paa Jordbundens physiske Egenskaber. Forriden Iblanding af Leer og Sand, som ifolge det tidligere Anførte for- staaer sig selv, kan ogsaa den ulæskede Kalk indvirke vcrsenligt paa Jordbundens Natur, deels ved den Egenskab hos Kalken at gjore Mineralbestanddele opløselige, deels ved den adskillende virkning, som den udover paa Humns. Mangfoldige Undersøgelser ere efter al Sandsynlighed enbnu at foretage i denne Retning paa lignende Maade som det ovenfor er ailtydet ved et Exempel fra Ammoniaksaltene. De forfljellige Leerarter vise, af Jordbundens storre eller mindre Sammenhængs- kraft afhænger alene af de Forbindelser, i hvilke de forskjellige Be- standdele staae til hinanden, og derfor maa ogsaa enhver Tilsætning af en Base eller Syre i nogenlunde betydelig Mængde ndove en væsenlig Indflydelse paa den indre Sammenhæng. F. Jordbundens Udtørring. Gjennemgaae vi Erfaringerne fra Plantedyrkningens Gebeet § 178. over hele Jorden, erholde vi det Resultat, at Intet cr af saa ftor Vigtighed for Planternes heldige Udvikling som Vandmængdens Regnlering. Vandets Tilforsel finder i vort Klima kun Sted med Hensyn til Engene, og ved det paafaldende heldige Udfald heraf skulde man troe, at Vandets Bortskaffelse aldeles ingen Fordele kunde tilbyde. Men det beroer her væseuligt paa, i hvilken Til- stand Vandet befinder sig. En af de fattigste Florer er den, som forekommer i den netop paa Vand rigeste Jordbund, nemlig Torv- eller Mosejorden; en af de allenigeste Vegetationer derimod finde vi i en ligeledes af Vand gjennemtrcengt Jordbund, nemlig paa Alpeengcile. Forfljellen er den, at Vandet i det forste Tilfælde cr stillestaaende, i det andet Tilfælde i bestandig Bevægelse; men