Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd
Forfatter: M. J. Schleiden
År: 1856
Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 633
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Menneskets Indflydelse paa Plantedyrkningen.
283
arterne. Dette Forhold lod sig dog sandsynligviis let afhjælpe,
na av vi lagde Vind paa Dyrkningen af de Urter, som trives vel i
de naturligt overrislede Enge, især i Alperne; disse kunne nemlig
fa ale Vandingen og ville da hore til de me est nærende Engplanter.
Især bor her Opmærksomheden henledes paa tvende af Alpchyr-
derne i hoi Grad vurderede Urter, nemlig Alchemilla alpina (as
Rosenfamilien) og Meum Muieilina (af Skjærmplanternes Familie),
hvilke efter al Rimelighed kunde dyrkes paa vore Enge til stor
Fordeel for disse.
Ogsaa de uorganiske Gjodningsstoffer ndove ofte en ikke ube- § 177.
tydelig Indflydelse Paa Jordbundens physiske Egenskaber. Forriden
Iblanding af Leer og Sand, som ifolge det tidligere Anførte for-
staaer sig selv, kan ogsaa den ulæskede Kalk indvirke vcrsenligt paa
Jordbundens Natur, deels ved den Egenskab hos Kalken at
gjore Mineralbestanddele opløselige, deels ved den adskillende
virkning, som den udover paa Humns.
Mangfoldige Undersøgelser ere efter al Sandsynlighed enbnu
at foretage i denne Retning paa lignende Maade som det ovenfor
er ailtydet ved et Exempel fra Ammoniaksaltene. De forfljellige
Leerarter vise, af Jordbundens storre eller mindre Sammenhængs-
kraft afhænger alene af de Forbindelser, i hvilke de forskjellige Be-
standdele staae til hinanden, og derfor maa ogsaa enhver Tilsætning
af en Base eller Syre i nogenlunde betydelig Mængde ndove en
væsenlig Indflydelse paa den indre Sammenhæng.
F. Jordbundens Udtørring.
Gjennemgaae vi Erfaringerne fra Plantedyrkningens Gebeet § 178.
over hele Jorden, erholde vi det Resultat, at Intet cr af saa ftor
Vigtighed for Planternes heldige Udvikling som Vandmængdens
Regnlering. Vandets Tilforsel finder i vort Klima kun Sted med
Hensyn til Engene, og ved det paafaldende heldige Udfald heraf
skulde man troe, at Vandets Bortskaffelse aldeles ingen Fordele
kunde tilbyde. Men det beroer her væseuligt paa, i hvilken Til-
stand Vandet befinder sig. En af de fattigste Florer er den, som
forekommer i den netop paa Vand rigeste Jordbund, nemlig Torv-
eller Mosejorden; en af de allenigeste Vegetationer derimod finde
vi i en ligeledes af Vand gjennemtrcengt Jordbund, nemlig paa
Alpeengcile. Forfljellen er den, at Vandet i det forste Tilfælde cr
stillestaaende, i det andet Tilfælde i bestandig Bevægelse; men