Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

300 Om Culturplanternes Sygdomme. vrist sig mildere der hvor man, s. (5x. i Thüringen, ikke dyrker Kartofler i frisk gjodet Ford. I Almindelighed bemærker man, at de forste Yttringer af Sygdommen indtræde tidligere eller idetmindste ligesaa tidligt i Knollerne som paa Stængelen, ja det er eildog Utvivlsomt, at Kar- toflel have været hæsligt syge uagtet Stængelen viste sig fuld- kommen sund. Sygdommens Aarsag fan altsaa ikke ligge i Stæn- gelen og fra denne forplante sig til Knollerne. Paa en og samme Plante finder man ofte sunde Knoller ved Siden af aldeles fordærvede, og ved Enden af Vinteren finder man stundom aldeles sunde Kartofler blandede imellem syge i samme Hob, hvoraf det tor sluttes, at Sygdommen ikke sorplantes ved Smitte. 2. Beskrivelse af Kartoffelsygen. De forste Spor af Sygdommen yttre sig som brnnagtigt af- farvede Pletter, der fra den saakaldte Overhud (o: Kartoffelkuollens tynde Yderbarklag) efterhaanden Udbrede sig videre ind i det Indre. Undersoger man disse Pletter linder Microscopet, viser sus Fol- gende: Det i den sunde Kartoffels Celler næsten gjennemsigtigt klare og ligeformede qvælstofholdige Overtræk bliver forst synligt som en blegguul Hud. Ved Sygdommens videre Udvikling bliver denne Hud svagt kornet og der optræde tykkere, nætformigt for- bundne Traade, i hvilke ofte cn tydelig Circulation kan iagt- tages. Samtidigt dermed viser Cellckjærnen sig skarpt udpræget. Efterhaanden bliver det qvælstofholdige Overtræk dunklere og Meel- ftoffornene oplofes omtrent paa samme Maade som det er Tilfældet hos den spirende Kartoffel. I det Hele viser sig paa dette Trin de samme Livsyttringer som de der sinde Sted ved Spiringen overhovedet, og dermed stemmer mærkeligt overeens, at de syge Kartofler, naar de ikke for hurtigt gaae i Forraadnelse, vise en paafaldende Tilbøjelighed til at spire, saa at de oste inbcn 4 Ugers Forlob overalt øve omgivne af mindre Knoller. Bed Sygdommens Fremrykken fyldes de luftforende Mellein- gallge efterhaanden med en gnnl Bad ske, og det Samme finder Sted i Karrene, naar den fremskridende Sygdom naaer disse. I denne Vædske indfinde sig lidt ester lidt smaae, skarpt tegnede Korn. Forst langt fenere danne sig, forst i Mellemgangene, senere i selve Cellerne, Traadsvampe. De enkelte Celler adskilles fra hinanden, deres Vægge blive tyndere og forsvinde trlsidst aldeles. I Alminde-