Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

£ui Culturplantcrneö Sygdomme. 303 Sunde Kartofler. Syge Kartofler. Cellestof..... 1,00 1,00 Meelstof...... 10,66 5,15 Gllmmi........ 0,24 0,18 Snkker......... Ojo 0,16 Wggehvide .... 0,93 0,18 Fedt.......... 0,02 0,05 Pand.............. 37/25 2 2,85 Aske............. ? 0,25 I de sunde Kartofler forholder Meelstof sig altsaa til Band som 1 :3,5, i de syge som 1:4,4. 4. Om kulturplanternes Sygdomme overhovedet. Det er ikke vor Hensigt her at afhandle alle de forskjellige Plantesygdomme, men kun at fremhæve de almindelige Synspunkter som fremgaae af en chemisk-physiologisk Betragtning af det Lidet vi hidtil vide om Planternes Sygdomme. Fra de ved ydre Ind- flydelsers Paavirkning frembragte Ddelæggelser af Planter og Plante- dele maa vi her natmligviis see bort, og kun betragte de Foran- dringer, som hidrøre fra en indre, abnorm Tilstand. Forst maa vi her stjelne imellem de vildvoxende Planters Syg- domme og Culturplanternes eller saadanne vilde Planters Syg- domme, paa hvilke Cnltliren udover en afgjort Indflydelse, f. Ex. Ukrudsplauterne. Bed de vildvoxende Planter, naar de crc over- ladte til sig selv nden nogensomhelst menneskelig Paavirkning, forekomme yderst sjeldcnr Sygdomme, undtagen saadanne, som crc aldeles forbigaaende eller hidrøre fra ydre f. Ex. klimatiske Ind- virkninger. Men med de dyrkede Planter er Forholdet anderledes. Det er ovenfor Udtalt, at saagodlsom alle vore CultUrplanter befinde sig i en fra deres naturlige Forhold afvigende Tilstand, og at de, fra et naturhistorisk Standpunkt betragtede, crc Misdannelser. Bed den unaturlige og uforholdsmæssige Udvikling af enkelte Plantedele eller enkelte Stoffer er den naturlige Ligevægt i deres Dannelse ophævet, og de frembyde langt flere Angrebspunkter for ydre skade- lige Indvirkninger, hvilke for en Deel ligge i selve Culturmetho- derne. Dertil kommer endnu, at en stor Deel af vore Cnltur- vcexter ikke have deres naturlige Klima her, men at de voxe i en for dem fremmed og ngnnstig Himmelegn. Som en Folge heraf