Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

 18 Plantcphysiologi. Folgende er foredraget, forsaavidt ikke særskilte Undtagelser ere angivne, udelukkende har Hensyn til de sædvanlige CiiltUrplanter eller bekjendte indenlandske Planter, og at navnlig de saakaldte kjonslose Planter (Cryptogamer, s. Ex. Brcegner, Mosser o. s. v.) ere Udelukkede af deilne Betragtning. /ør[te nffiüf. Plantecellens Physiologi. I. Den fuldkomne Celle. §. 1. Tager man et modent Bær af den i vore Haveanlæg saa hyp- pige Sneebærbnsk (Symphoricarpos racemosa) og borttager dets fastere Overhud, sinder man under denne en blændende hvid. af smaae glindsende Korn dannet Snbstans; bringer man noget af denne Masse, 'fordeelt i ILand, under Microscopet, erkjender man deri lutter nindagtige, noget uregelmæssige, usammenhængende Blærer med et næsten vandklart, kun Utydeligt kornet Indhold (Fig. 3 B). Ved en Forstør- relse af 200 Gange erkjender man imidlertid at Blæren (Cel- len) ikke er saa simpel som det i Begyndelsen forekom. Paa et eller andet Sted af den indvendige Dæg bemærker man et langagtigt- rundt, noget fladtrykt Legeme, som viser ii indeholder 1—3 Smaakjær- ner (Fig. 3. A, a.). Dette Legeme kalder man Cellekjærnen, fra denne ndgaae sine gnnlagtige Striber som ere nætagtigt for- bundne, langs den indvendige Flade af Cellens Dæg, og man erkjender let, at den hele indvendige Dæg er overklædt af en halv- flydende, flimagtig- kornet Slibstans i et tyndt Lag og at hine Striber kun ere noget tykkere Steder af dette Overtræk. Cellens