Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Plantephysiologi. 17 mentarorgan, som overalt viser den samme Natur, og de tilsyne- ladende saa forskjellige Masser som Egetræets haarde Ved, Mblets blode saftige Kjod, Svampens fedtagtige, let forgængelige SUbstans bestaae alligevel alle af et og samme Grundorgan, hvis enkelte Afændringer fremkalde alle hine tilsyneladende saa store Forskjellig- heder. Efter de ovenfor angivne forskjellige 3 Synspunkter ad- skiller man nn 1) Plante- og Dyrckemi en som Læren om Sam- mensætning' af chcmiske Elementer, 2) Læren om Planternes og Dyrenes Smaadele eller deres Sammensætning af Elemen- tar-Organer og endelig 3) Anatomien eller Læren om Dyrets Sammensætning as enkelte Organer eller Indvolde. Denne sidste kan ikke vedkomme Planterne, hos hvilke der ikke sindes Indvolde, og det er hos Planten kun Morphologien eller Formlæren som svarer til den dyriske Anatomi. Det omhandlede eneste Elementar-Organ hos Planten kalder man Plantecellen, dette bestaaer af en forskjelligformet Blære, dannet af en gjennemsigtig Substans: Cellestoffet og opfyldt med et forskjelligt Indhold. I det Væsenlige gjennemgaaer nu enhver Celle aldeles samme- Udviklingsgang; alle Plantens Livsyttringer gaae for sig i disse Celler og der gives endog Planter, som bestaae alene af en eneste Celle, f. Ex. flere Skimmelarter, andre, som ere sammensatte af ganske faae til hinanden rækkeviis knyttede Celler, f. Ex. de gronne Vandhaar eller Conferver, som sindes om For- aaret i vore Damme og Soer. I disse paa saa lavt et Trin stagende og saa simpelt organiserede Planter gaae i Hovedsagen alle de Livsyttringer for sig som characterisere Planten i Alminde- lighed, og vi kunne deraf drage den Slutning, at vi let ville for- staae den hele Plantes Liv, naar vi kan forskaffe os en noie Knnd- skab til den enkelte Celles Liv, men omvendt kan det ogsaa paa- ftaaes, at enhver Tale om Plantens Liv er Upaalidelig, naar den ikke ndgaaer sra fuldstændig Kundskab til den enkelte (5elle og dennes Ejendommeligheder. Derfor maae vi begynde de folgende Betragtninger med en Udvikling af Cellens Liv, derefter erkjende hvorledes den hele Plante sammensættes af de forskjellige Former som Cellen ifølge sin Udvikling er istand til at antage, og da forst kunne øi. med Nytte vende os til en Betragtning af den hele Plantes Liv i dens Hovedperioder fra Spiringen til Fromodningen og den derpaa fol- gende Dod. Det maa dog Udtrykkeligt fremhæves at Alt hvad der i det 2