Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd
Forfatter: M. J. Schleiden
År: 1856
Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 633
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
Plantephysiologi.
3iibre eensartet sammensat, og kun snart mere, snart mindre
fast.
Man maa forst gjore sig Nede for Begrebet „Sammensæt-
ning", der kan opfattes paa 2 Maader. "(St Bjergkrystal s. Ex.
er sammensat af Ilt og Kisel, men i alle dets mindste Dele er
det eensartet, overalt Kiseljord: dets Dele gaae saaledes over i
hinanden at man if fe kan sige hvor den ene ophorer og den
anden begynder. Her har Ordet Sammensætning klin den ene Be-
tydning af chemisk Sammensætning af flere Stoffer. Tage
vi derimod et Stykke Kjod (en Muskel) af et Dyr, er dette vel
også« chemisk sammensat af Kulstof, Ilt, Brint, Qvælstof og nogle
flere Stoffer, men dermed ere Kjodets Ejendommeligheder dog ikke
tilstrækkeligt betegnede. Dette er nemlig ikke som Bjergkrystallet
heelt igjennem eensartet, men man kan i det adskille enkelte Smaa-
dele, som vel ere indbyrdes lige, men- kun ved deres Forening
danne Kjodet. Allerede med blotte Dine opdager man at Mnsk-
lerne bestaae af Trævler. Disse lade sig atter dele i finere Trævler
og ved Microscopets Hjælp opdager man tilsidst ganske fine Trævle-
bundter, som vise sirlige Tværstriber. Disse Bnndter ere saa fine
at selv i Fluens Overbeen sindes 20 saadanne ved Siden af hin-
anden. Disse Trævler endelig ere i sig ligeartede som Krystallet
og lade sig ikke dele uden Forstyrrelse af deres indre Sammen-
hæng. Her have vi alrsaa 2 Arter af Sammensætning, nemlig
deels den chemi ske Sammensætning af Grundstoffer eller Ele-
menter, deels den physiologiske Sammensætning af Uendelig
fine eensartet dannede og til hinanden knyttede Smaadele, som
Physiologien benævner Form elementer eller Elementar Or-
gane r.
Af saadanne Formelementer sindes i det dyriske Legeme saa
mange Slags, at næsten enhver af Indvoldene har sine eicndomme-
lige. Ru er Planten vel sammensat af forftjelligtformede ydre
Dele, ligesom Dyret af forskjellige Organer og Indvolde, men
alle hine Dele af Planten ere Udvortes, den besidder ingen Ind-
volde^ Del er Planten og alle dens ydre Organer ikke alene
chemisk sammensat af forskjelligtformede Stoffer, men ogsaa lige-
fom Kjodet af yderst fine Elementarorganer, men for disse ligger
igjennem hele Planten en og samme Form til Grund. Medens
vi altsaa hos det Udviklede Dyr nodes til at antage et stort Antal
forskjellige Formelementer, (f. Ex. Mnskeltrævler, Nervetraade, Blod-
kugler, deller o. s. v.), opdage vi hos Planten kun et eneste Ele-