Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Forfatter: M. J. Schleiden

År: 1856

Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 633

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 344 Forrige Næste
16 Plantephysiologi. 3iibre eensartet sammensat, og kun snart mere, snart mindre fast. Man maa forst gjore sig Nede for Begrebet „Sammensæt- ning", der kan opfattes paa 2 Maader. "(St Bjergkrystal s. Ex. er sammensat af Ilt og Kisel, men i alle dets mindste Dele er det eensartet, overalt Kiseljord: dets Dele gaae saaledes over i hinanden at man if fe kan sige hvor den ene ophorer og den anden begynder. Her har Ordet Sammensætning klin den ene Be- tydning af chemisk Sammensætning af flere Stoffer. Tage vi derimod et Stykke Kjod (en Muskel) af et Dyr, er dette vel også« chemisk sammensat af Kulstof, Ilt, Brint, Qvælstof og nogle flere Stoffer, men dermed ere Kjodets Ejendommeligheder dog ikke tilstrækkeligt betegnede. Dette er nemlig ikke som Bjergkrystallet heelt igjennem eensartet, men man kan i det adskille enkelte Smaa- dele, som vel ere indbyrdes lige, men- kun ved deres Forening danne Kjodet. Allerede med blotte Dine opdager man at Mnsk- lerne bestaae af Trævler. Disse lade sig atter dele i finere Trævler og ved Microscopets Hjælp opdager man tilsidst ganske fine Trævle- bundter, som vise sirlige Tværstriber. Disse Bnndter ere saa fine at selv i Fluens Overbeen sindes 20 saadanne ved Siden af hin- anden. Disse Trævler endelig ere i sig ligeartede som Krystallet og lade sig ikke dele uden Forstyrrelse af deres indre Sammen- hæng. Her have vi alrsaa 2 Arter af Sammensætning, nemlig deels den chemi ske Sammensætning af Grundstoffer eller Ele- menter, deels den physiologiske Sammensætning af Uendelig fine eensartet dannede og til hinanden knyttede Smaadele, som Physiologien benævner Form elementer eller Elementar Or- gane r. Af saadanne Formelementer sindes i det dyriske Legeme saa mange Slags, at næsten enhver af Indvoldene har sine eicndomme- lige. Ru er Planten vel sammensat af forftjelligtformede ydre Dele, ligesom Dyret af forskjellige Organer og Indvolde, men alle hine Dele af Planten ere Udvortes, den besidder ingen Ind- volde^ Del er Planten og alle dens ydre Organer ikke alene chemisk sammensat af forskjelligtformede Stoffer, men ogsaa lige- fom Kjodet af yderst fine Elementarorganer, men for disse ligger igjennem hele Planten en og samme Form til Grund. Medens vi altsaa hos det Udviklede Dyr nodes til at antage et stort Antal forskjellige Formelementer, (f. Ex. Mnskeltrævler, Nervetraade, Blod- kugler, deller o. s. v.), opdage vi hos Planten kun et eneste Ele-