Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd
Forfatter: M. J. Schleiden
År: 1856
Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 633
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
308
Om Culturplanternes Sygdomme.
Vand, en betydelig Mængde Meelstof og meget faae Proteinfor-
bindelser. Alle Proteinforbindelser ere, som bekjendt, i stærkt for-
tyndet Oplosning let tilboiclige til Adskillelse (Forraadnelse) og
drage, saasnart denne indtræder, selv saadanne Substanser med i
Forraadnelsen, som, f. Ex. Meelstof og Cellestof, ellers vanskeligt
blive forstyrrede ved atmosphæriske Indvirkninger.
Hvilken Indflydelse ville nu de Forhold, som vor dyrkede Jord-
bund frembyder, udove paa cn Plante af denne Beskaffenhed? Be-
svarelsen af dette Sporgsmaal vil vise sig at lede til mærkelige
Resultater.
Forst maa den Bemærkning forudflikkes, at enhver oprindelig
Jordbund, hvorved forstaaes en saadan der er opstaaet udelukkende
af Bjergmassernes Sønderdeling og Hensmuldren, kun indeholder
meget faae phosphorsnre Salte og ingenlunde er rig paa Alkali-
salte, om end disse ere tilstrækkelige for de fleste vildvoxende Planter.
Med Gjodningen bringe vi nu stedse en Mængde phosphorsnre
Salte i Jordbunden, hvilke i Forhold til Alkalisaltene betydeligt
overstige hvad nogen Plante indeholder i normal Tilstand.
Bed Betragtningen af Planternes og Jordbundens »organiske
Stoffer har man hidtil kun taget Hensyn til om Jordbunden over-
hovedet og absolut indeholder disse Stoffer i fornoden Mængde.
Denne Betraginingsmaade er dog langtfra at være tilstrækkelig og
at omfatte Alt hvad der her nødvendigt maa tages Hensen til.
Planten er nemlig intet Væsen med fri Billie, som efter sin For-
nødenhed kan Udvælge de hensigtsmæssigste blandt de forskjellige
samtidigt sig frembydende Næringsstoffer. Næringens Optagelse
afhænger, saavidt de omhyggeligste Undersøgelser hidtil have lært
os, alene af Tiltrækningskraften imellem 2 Stoffer som stræbe at
blande sig, en Kraft som af D li tro eb et er benævnt med det
vistnok Upassende og lidet betegnende Navn End osmose. Efter
Lovene for denne Tiltrækningskraft vil et i Baud oploft Stof stedse
tiltrækkes af en anden Pædske, naar disse 2 Vædsker overhovedet
staae i et Forhold som tillader Blanding (f. (5x. Vand med Mgge-
hvide. Gummi- og Sukkervand). Rigtignok skeer dette ikke altid
paa den Maade, at det opløste Stof-netop bliver optaget i samme
Forhold, hvori det er tilstede i det opløsende Vand, men ved de
sædvanligt forekommende Vædsker og de sædvanligste i Jordbundens
Da nd oploste Bestanddele er Grcendsen saa vid, at Qvantiteterne
langt kunne overstige enhver Plantes Fornødenheder.
Efter disse Bemærkninger kommer det aabenbart ikke blot an