Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Forfatter: M. J. Schleiden

År: 1856

Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 633

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 344 Forrige Næste
308 Om Culturplanternes Sygdomme. Vand, en betydelig Mængde Meelstof og meget faae Proteinfor- bindelser. Alle Proteinforbindelser ere, som bekjendt, i stærkt for- tyndet Oplosning let tilboiclige til Adskillelse (Forraadnelse) og drage, saasnart denne indtræder, selv saadanne Substanser med i Forraadnelsen, som, f. Ex. Meelstof og Cellestof, ellers vanskeligt blive forstyrrede ved atmosphæriske Indvirkninger. Hvilken Indflydelse ville nu de Forhold, som vor dyrkede Jord- bund frembyder, udove paa cn Plante af denne Beskaffenhed? Be- svarelsen af dette Sporgsmaal vil vise sig at lede til mærkelige Resultater. Forst maa den Bemærkning forudflikkes, at enhver oprindelig Jordbund, hvorved forstaaes en saadan der er opstaaet udelukkende af Bjergmassernes Sønderdeling og Hensmuldren, kun indeholder meget faae phosphorsnre Salte og ingenlunde er rig paa Alkali- salte, om end disse ere tilstrækkelige for de fleste vildvoxende Planter. Med Gjodningen bringe vi nu stedse en Mængde phosphorsnre Salte i Jordbunden, hvilke i Forhold til Alkalisaltene betydeligt overstige hvad nogen Plante indeholder i normal Tilstand. Bed Betragtningen af Planternes og Jordbundens »organiske Stoffer har man hidtil kun taget Hensyn til om Jordbunden over- hovedet og absolut indeholder disse Stoffer i fornoden Mængde. Denne Betraginingsmaade er dog langtfra at være tilstrækkelig og at omfatte Alt hvad der her nødvendigt maa tages Hensen til. Planten er nemlig intet Væsen med fri Billie, som efter sin For- nødenhed kan Udvælge de hensigtsmæssigste blandt de forskjellige samtidigt sig frembydende Næringsstoffer. Næringens Optagelse afhænger, saavidt de omhyggeligste Undersøgelser hidtil have lært os, alene af Tiltrækningskraften imellem 2 Stoffer som stræbe at blande sig, en Kraft som af D li tro eb et er benævnt med det vistnok Upassende og lidet betegnende Navn End osmose. Efter Lovene for denne Tiltrækningskraft vil et i Baud oploft Stof stedse tiltrækkes af en anden Pædske, naar disse 2 Vædsker overhovedet staae i et Forhold som tillader Blanding (f. (5x. Vand med Mgge- hvide. Gummi- og Sukkervand). Rigtignok skeer dette ikke altid paa den Maade, at det opløste Stof-netop bliver optaget i samme Forhold, hvori det er tilstede i det opløsende Vand, men ved de sædvanligt forekommende Vædsker og de sædvanligste i Jordbundens Da nd oploste Bestanddele er Grcendsen saa vid, at Qvantiteterne langt kunne overstige enhver Plantes Fornødenheder. Efter disse Bemærkninger kommer det aabenbart ikke blot an