Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

26 III. Plantecellens Indhold. i Cellerne af Kimen hos Mandelen, Kaalarterne o. fl. i Forbin- delse med fede Olier (Fig. 9 f.\ Den chemiske Forskellighed hos disse Substanser, f. Ex. Plantelim, Legumin, Emulsin o. s. v. kan man ikke erkjende ved Micro- scopes alene. Stofferne vise sig stedse ihalvflyden- de, slimet Form, sammen- satte af mere eller mindre sammenflydeilde Smaa- korn, og af graaguul Farve; ved Iodoplos- ning i Alkohol lobe de sammen og farves stedse levende ßiiitlbrinuit. Disse tilligemed det qvælstofholdige Overtræk og den i Cellesaften oploste Wggehvide ndgjore det egenlig Ernærende i alle Plantedele: jo rigere en Plante er paa disse Substanser, desto mere nærende er den for Mennesker og Dyr. b. Meelftoffet. § 8. Nogle Planter, som dog ikke have nogen Betydning for Land- oeconomien, indeholde Meelstof omdannet til Klister. I alle technisk vigtige Planter derimod, som dyrkes for Meelstoffets Skyld, sindes dette i Form af smaae glindsende Korn, af meget forskjellig Form og Størrelse. Forst beskrives her Kartoffel me let, som Fig. lo. er meest bekjendt og lettest at Undersøge, hvorpaa folger en kort Oversigt over de andre vigtige Meelstofarter. Et fiint Tværsnit (Fig. 10) af en frisk og stind Kartoffel viser Folgende: yderst findes nogle Lag af ganske fladtrykte bnlnagtige Celler, som under- tiden asskalle i sine Plader (a). Dette Lag kaldes sædvanligt Kartoffelens Overhud, men bo- tanisk betragtet er det Uder- barken, thi Overhuden er hos