Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd
Forfatter: M. J. Schleiden
År: 1856
Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 633
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
III. Plantecellens Indhold.
27
den fukdvoxne Kartoffel forlængst tilintetgjort. Disse yderste Lag
bestaae af fuldkomment nddode Celler, indenfor hvilke sindes Lag
af enduil levende (Nder-)Barkceller (6), hvilke Undertiden indeholde
fine Korn, men oftest kun en gjennemsigtig Vædske. Videre indadtil
gaae disse efterhaanden over i de ydre (c) og derpaa i de indre
(Inder-) Barkceller (d). Med disse sidste stemme ogsaa Kar-
toffelens Marv c eller fuldkomment overeens. I hver af disse Celler
ligge Meelstofkornene i et Antal af omtrent 15 å 20, storre og
mindre imellem hinanden. De mindre Korn cre nmdagtige, de
storre (e) næsten regelmæssigt ægformede. I de ydre Celler finder man
næsten kun lufter smaae Korn, i de indre sindes flere og flere storre
derimellem. Ganske unge Kartofler indeholde ligeledes kun smaae
Korn, og disse synes at voxe med Kartoffelen. Sammenstiller
man Kornene efter deres Størrelse, har man ligesom en Meelstof-
kornenes Udviklingshistorie for sig.
Selv hos meget smaae Korn kan man iagttage, at de ikke
heelt igjennem ere eensartede, men sammensatte af flere paa
hinanden leirede Lag (Fig. 11, f—i). Endnu tydeligere seer man
Fig. 11.
dette paa de suldt Udviklede
Korn (Fig. 11, k—n). La-
gene cre af meget, ulige Tyk-
kelse og selv et og samme
Lag er ikke lige tykt over-
alt, men især mod den ene
Side meget tyndt, saa at
det meget tydeligt frem-
trædende Punkt, omkring
hvilket Lagene have leiret
sig, stedse ligger henimod
Omkredsen og ikke i Mid-
ten af Kornet. Undertiden
forekomme afvigende Dan-
nelser, idet 2 eller 3 Korn have forenet sig (Fig. o), det sidste er
i Regelen Tilfældet i Host-Tidlosens Knokler. Et ovet Die opda-
ger ved tilstrækkelig Forstorrelse snart, at hiint PUnkt, omkring
hvilket Lagene ere ordnede, fremstiller en liden, med en Vædske
opfyldt Hunlhed, som, naar Kornet er ndtorret, viser sig opfyldt
med Lnft. Paa de enkelte Lags for ff je Hige lysbrydende Krast seer
man, at de ere af forfljellig Tæthed, og i Almindelighed ere de