Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

28 III. Plantecellens Jndhold. inderste Lag mindst tætte o: mindst vandopfyldte; dog er denne Forffjcl netop hos Kartoffelmelet lidet betydelig. Koger man en god Kartoffel, adskille de enkelte Celler sig fra hinanden (Kartoffelen bliver melet). Meelstofkornene i enhver Celle oppustes og udfylde Rummet fuldstændigt med Undtagelse af nogle saae nætformigt forbundne Striber, som bestaae af den i Fig. 12. Cellesaften opløste, men ved Kogningen sammenløbne LEggehvide (Fig. 12). Nister man Kartoffelmeel forsigtigt paa ophedede Blikplader, antager det en brunagtig Farve og bliver tildeels op- løseligt i Band. Bringer man det i denne Tilstand under Microscopes, erkjen- der man 2 forskjellige Forhold. Hos cit Deel af Kornene have Lagene adskilt sig fra hinanden og crc afskallede omtrent som Hinderne af et Log (Fig. 13, a—c), hos en anden Deel ere Lagene næsten fuldkomment forsvundne (Fig. 13, d—g) og Kornene ere bletone bleggule eller bleg- brunc og overordenlig gjen- nemsigtige. Især den først- nævnte Forandring er særdeles Mg. 13. (400) skikket til at anskueliggjore Meelstofkoruencs Sammensætning af paa hinanden leirede Lag. Hos de sædvanlige Kornsorter: Nug (Fig. 14, d, d, e) Hvede, Havre og Byg ligge Kornene i Cellerne omtrent som hos Kartoffelen, men ere forovrigt let kjendelige fra Kartoffel- melet. I enhver Celle findes nemlig stedse nogle storre, liud- seformige, og et stort Antal meget smaae. Uregelmæssige Korn ilden at man kan iagttage tydelige Mellemtilstande. Fig. 15 viser Byg gets Mcelstofkorn: de ftorre Korn vises i a seete fra Fladen. C b fra Kanten, c fremstiller de mindre Korn. Hvedens øg R ugens Meelstofkorn ere aldeles lignende. Lagdannelse iagt- tages kun sjeldent, og er da sædvanligt meget regelmæssig. Hav- remelet seer ved forste Betragtning omtrent ligesaa nd, men