Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Forfatter: M. J. Schleiden

År: 1856

Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 633

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 344 Forrige Næste
IV. Plantecellens Forandringer. 41 sig igjennem Cellevæggene, fores ogsaa stadigt fremmede Stoffer ind i disse, som deels afleire sig indenfor dem, deels indvirke for- andrende paa Cellestoffet. Paa denne Maade vil i ældre Cell er- det qvælstofholdige Overtræk efterhaanden blive oploft og gjenuem- trænge Cellevæggen, saa at, ved Anvendelse af Jod og Svovlsyre, Cellevæggen i Begyndelsen farves gron, senere blaa eller gnul og endelig ved Neactionen paa qvælstofholdige Stoffer guldgUul eller bruUNgUUl. Ogsaa afleire sig efterhaanden Uorganiske Stoffer i Cellevæggen og navnlig i dens yderste Lag, f. Ex. Kiseljord hos Græsarter, Halvgræsser og Sivarter, som afleires i Form af smaae skjælagtige Pletter; i de indre Celler bos Femtalsplanterne især Kalk- salte af organiske Syrer. Ved disse Aflejringer bliver Cellevæggen betydeligt fastere og tykkere, og ved Aflejring af Kiseljord, f. Ex. i Bambns og Spanskror, bliver den ofte saa haard at den kan give Gnister mod Staalet. 3) Naar Cellerne blive ældre, foregaae ogsaa ejendommelige Oplosninger af Cellestoffet, hvilke sædvanligt have Cellens Bort- doen til Folge. Her maa 2 Punkter især fremhæves: a) Cellevæggen bliver aldeles eller tildeels oploft. Den deel- vise Oplosning træffer hos hoiere Planter neppe nogensinde en enkelt Celle alene, men hele Grupper eller Rækker af Celler, hvis Hmilheder ved denne Væggenes deelvise Oplosning bringes i ind- byrdes Forbindelse. Hos visse Rækker af langstrakte Celler, som Udmærke sig fra Nabocellerne ved betydeligere Omfang og tyde- ligere Afleiringslag, skeer dette paa den Maade, at de ovre og nedre Dele af Cellevæggen oploses og Cellerækken saaledes forvandles til sammenhængende Nor. Man benævner da slige Ror med et meget Upassende valgt Udtryk Kar og adskiller efter Formen af Aflei- ringslagene Ringkar, Spiralkar, nætformige, spaltede og p oro se Kar. Saasnart en slig Forbindelse er indtraadt imellem Cellerne i cn fortlobende Række, er ogsaa den i disse tidligere indeholdte Saft forbrugt og de indeholde fra dette Oieblik af kun Lllft. Den fuldstændige Oplosning af Cellevæggen sinder Sted paa dobbelt Maade: enten bliver nemlig denne omdannet til en Vædske, som optages af Rabocellerne og anvendes til nye Dannelser, f. Ex. i nogle Tilfælde ved Frodannelsen og ved Spiringen, eller Cellevæggen bliver i andre Tilfælde vel oploft, men ikke til en i Band opløselig Vædske, derimod til en ejendommelig klæbrig S Udstans, Viscin,