Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd
Forfatter: M. J. Schleiden
År: 1856
Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 323
UDK: 633
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
IV. Plantecellens Forandringer.
41
sig igjennem Cellevæggene, fores ogsaa stadigt fremmede Stoffer
ind i disse, som deels afleire sig indenfor dem, deels indvirke for-
andrende paa Cellestoffet. Paa denne Maade vil i ældre Cell er-
det qvælstofholdige Overtræk efterhaanden blive oploft og gjenuem-
trænge Cellevæggen, saa at, ved Anvendelse af Jod og Svovlsyre,
Cellevæggen i Begyndelsen farves gron, senere blaa eller gnul og
endelig ved Neactionen paa qvælstofholdige Stoffer guldgUul eller
bruUNgUUl. Ogsaa afleire sig efterhaanden Uorganiske Stoffer i
Cellevæggen og navnlig i dens yderste Lag, f. Ex. Kiseljord hos
Græsarter, Halvgræsser og Sivarter, som afleires i Form af smaae
skjælagtige Pletter; i de indre Celler bos Femtalsplanterne især Kalk-
salte af organiske Syrer. Ved disse Aflejringer bliver Cellevæggen
betydeligt fastere og tykkere, og ved Aflejring af Kiseljord, f. Ex. i
Bambns og Spanskror, bliver den ofte saa haard at den kan give
Gnister mod Staalet.
3) Naar Cellerne blive ældre, foregaae ogsaa ejendommelige
Oplosninger af Cellestoffet, hvilke sædvanligt have Cellens Bort-
doen til Folge. Her maa 2 Punkter især fremhæves:
a) Cellevæggen bliver aldeles eller tildeels oploft. Den deel-
vise Oplosning træffer hos hoiere Planter neppe nogensinde en
enkelt Celle alene, men hele Grupper eller Rækker af Celler, hvis
Hmilheder ved denne Væggenes deelvise Oplosning bringes i ind-
byrdes Forbindelse. Hos visse Rækker af langstrakte Celler, som
Udmærke sig fra Nabocellerne ved betydeligere Omfang og tyde-
ligere Afleiringslag, skeer dette paa den Maade, at de ovre og nedre
Dele af Cellevæggen oploses og Cellerækken saaledes forvandles til
sammenhængende Nor. Man benævner da slige Ror med et meget
Upassende valgt Udtryk Kar og adskiller efter Formen af Aflei-
ringslagene Ringkar, Spiralkar, nætformige, spaltede
og p oro se Kar. Saasnart en slig Forbindelse er indtraadt imellem
Cellerne i cn fortlobende Række, er ogsaa den i disse tidligere
indeholdte Saft forbrugt og de indeholde fra dette Oieblik af kun
Lllft.
Den fuldstændige Oplosning af Cellevæggen sinder Sted paa
dobbelt Maade: enten bliver nemlig denne omdannet til en Vædske,
som optages af Rabocellerne og anvendes til nye Dannelser, f. Ex.
i nogle Tilfælde ved Frodannelsen og ved Spiringen, eller Cellevæggen
bliver i andre Tilfælde vel oploft, men ikke til en i Band opløselig
Vædske, derimod til en ejendommelig klæbrig S Udstans, Viscin,