Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

42 IV. Plantecellens Forandringer. som da afleires paa Stedet hvor den er dannet, f. Ex. i Mistel- tenens Bær. b) I andre hyppigt forekommende Tilfælde bibeholder Celle- væggen vel sin Form, men Cellestoffet bliver efterhaanden, dog fim deelviis, oploft. Cellerne begynde derhos hurtigt at tabe deres Saftindhold; de optage Ilt af Atmosphæren og afgive Kttlsyre, idet Ilten forbinder sig med en Deel af Cellevæggens Kulstof, og saaledes opstaaer af Cellestoffet tildeels Garvesyre, hyppigere forskjellige Humnssyrer, som da afleires i Cellevæggens Sub- stans. Da alle disse sidste udmærke sig ved en brun eller sort Farve, antager ogsaa Cellevæggen efterhaanden en tilsvarende Farve. Dette sinder Sted hos alle Korkens og Werbarkens Celler, og ender, skjondt langsomt fremskridende, med disses fuldstændige Om- dannelse til forskjellige Humus-Substanser; men ikke mindre træffer denne Proces ogsaa enhver ftorre eller mindre, sra Planten adskilt Deel, f. Ex. Blade, Ved o. s. v. som ikke længere cre livskraftige. Alle Plantedele, som cre komne til dette Standpunkt, give ved at overgydes med koldt eller hedt Vand en af forskjellige Snb- stanser blandet, brunlig eller sortagtig Oplosning, som indeholder de saakaldte Extractivslo ffer. Hnhrt (Iffiiit Den hele Plantes Sammensætning af de forskjellige Celleformer. Z 19. Af det Foregaaende vil man have feet, hvilken Uendelig Mængde Celleformer der sindes, og ilogle faae microscopiske Undersøgelser ere tilstrækkelige til at vise, at denne-Mangfoldighed af Dannelser ikke alene sindes i Naturen, men i en eilkelt Plante. Dog have disse saa forfljelligartede Former ingenlunde cn ligesaa mangfoldig Betydning for Plantens Liv, saa at enhver ejendommeligt formet Celle skulde have en særegen Virksomhed, idetmindste ere vi for Oieblikkct i tfe istand til at opdage nogensomhest Antydning af at Ringkarrene i deres Livsvirksomhed skulde adskille sig fra Spiral- karrene, den ncctformige fra den punkterede Celle.