Plantephysiologi og Plantekulturens Theori
Bearbeidet Til Brug For Landmænd

Forfatter: M. J. Schleiden

År: 1856

Forlag: P. G. Philips Forlag. Blanco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 323

UDK: 633

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 344 Forrige Næste
Plantens Sammensætning. 43 Tidligere maatte man natnrligviis, ved Plantephysiologicns Begyndelse, agte paa enhver nok saa liden Forskjellighed, fordi man sklilde udgrunde Sammenhængen mellem Plantens Livsyttrin- ger og Forskjellighederne i dens indre Bygning. Nu interessere disse Forskjelligheder os kun i tvende Henseender. Den ene er alle-- rede afhandlet i det Foregaaende, idet det blev efterviist paa hvilken Maade og ved hvilke Processer de mangfoldige Forskjelligheder fremgik af' den ene Celle. Med den anden sknlle vi nedenfor be- skjæftige os ved at betragte, hvilken Rolle de forstjellige Celleformer spille i hele Plantens Liv. Derved ville vi fores til en anden Ind- deling af Cellevævet end hvad der ifolge det Foregaaende syntes rime- ligt: den hele Mangfoldighed af Celleformer fordeler sig i fint 3 Grupper, som have en væsenlig Betydning for hele Plantens Liv. Det bedste Overblik opnaae vi ved at folge Plantens Ud- viklingshistorie. Enhver nydannet Plante eller Plantedeel, s. Ex. det yngste Blad i en Knop, bestaaer alene af omtrent lige- store, rnndagtige, tyndvæggede og med et eensartet ^nbhold op- fyldte Celler. Alle Forskjelligheder i disse opstaae sorst Under den senere Udvikling. Det yderste Cellelag, som Udvikler sig videre linder stadig Berøring med Luften, omdanner snart sit Indhold til cn vandklar Væd ske, slutter sig med sine Smaadele sammen til en sammenhængende Hud og bliver da kaldet Overhnd, den beskytter Planten imod cn for stærk Uddunstning af de i samme indeholdte Pædsker. Forbruget af Nccringsvcedfler som Folge af den regelmæssige Uddnnstning fremkalder cn Bevægelse af Plantens Vædsker i bestemte Retninger. De Celler, igjennem hvilke disse Saftbevægelser finde Sted, ernæres natnrligviis stærkere imod begge deres Endepunkter og omdannes derved efterhaanden til langstrakte Celler. Disse Striber eller Bundter af langstrakte Celler, som antyde Banen for Sastbevægelsen i Planten, kaldes Kar bundter, fordi man fortrinsviis i disse finder de ovenfor (§ 18) Under Navn af Kar beskrevne luftforende Cellerækker. Det ovrige Cellevæv endelig, som ikke omdannes til Overhud eller Karbnndter, er det stærkest Udviklede og fortrinsviis det som danner og indeholder de Stoffer, der have størst Vigtighed for den menneskelige Oeconomi. Man kalder det Udfyldningsvæv, (Bladkjod, Parenchym). Foruden disse 3 Slags Cellevæv indeholder Planten endnu et Væv, som særskilt maa omtales: dens hele Livsproces er nemlig en uafbrudt Tilvæxt og Udvikling af nye Dele, Planten voxer og bortdoer, men bliver aldrig ndvoxet saaledes som Dyret. Der maa