Nyere Theorier for Beregningen Af Jærnkonstruktioners Bæreevne

10 Nyere Theorier for Beregningen af Jærnkonstruktioners Bæreevne. hvilke Forfatterne uden at støtte sig paa de Wohler- ske Forsøg ved theoretiske Betragtninger have erholdt Resultater, der ikke væsentlig skille sig fra de paa Forsøgene støttede Formler. Da de Wøhlerske (og senere) Forsøg med Flid have udelukket alle andre paa Bæreevnen indvirkende Forhold end netop Belast- ningsgjentagelserne, vil naturligvis ingen Formel kunne grundes alene paa de Wøhlerske Resultater. Mang- foldige andre Forhold maa regnes med, men da der ikke foreligger Forsøg over disse Forholds Indvirken, maa de til Dels efter Skjøn gjøres uskadelige ved at anvende en vis Sikkerhedskoefficient. Nogle af Formlerne klas- 'sificere i saa Henseende de mer eller mindre uberegne- lige Bipaavirkninger i to Grupper, af hvilke den ene, indbefattende Stødvirkninger og lignende, kun angaar den bevægelige Belastning, den anden angaar samtlige Paavirkninger saa vel dem, der stamme fra den bevæge- lige Belastning som dem, der stamme fra Egenvæg- ten og disse Formler forudsætte altsaa, at den bevæge- lige Last føres i Beregning efter først at være multi- pliceret med en Koefficient større end 1, foruden at der til sidst beholdes en vis almindelig Sikkerhed inden for de Wøhlerske Resultater. Formel 4 forudsætter f. Ex., at den bevægelige Last multipliceres ved Jærnbanebroer med 1.3 „ Vejbroer „ 1.2 „ Bjælkelag og 1. „ l.x „ Tagværker o. 1. „ l.o Formlerne 2 og 3 forudsætte for Jærnbanebroer Faktoren 1.5 og samme Faktor har været anvendt for Vejbroer. For saa vidt imidlertid den for Formel 4 anførte aftagende Sikkerhedsskala er rigtig, vilde det være rigtigt ved Anvendelsen af Formel 2 og 3 at multiplicere den bevægelige Belastning ved Jærnbanebroer med 1.5 „ Vejbroer „ 1.4 „ Bjælkelag o. 1. „ 1.3 „ Tagværker o. 1. „ 1.2 I Tabel II, der er beregnet for Jærnbanebrodele, er for Formlerne 2 og 3 i 1ste og Sclie Kolonne opført Fiberpaavirkningerne 351 og 646 kg/Ocm- altsaa for- uclsættesdet at resp. 351 . 1.5 = c. 525 og 646.1.5 = 970 kg./Dcm- kunne komme til at virke og det ses da ved Sammenligning med de Wøhlerske Tal i Løbenummer 0, at den foran omtalte almindelige Sikkerhed i Kolonne 1 og 3 er lidt over 2 ligesom i Kolonne 5 (hvor Tallet 1600 bliver uforandret, da her ikke findes nogen „bevægelig Last“)- Tabel I viser en særlig Art af Forskjel mellem de enkelte Methoder, idet nogle af disse give forskjel- lige Resultater for Arealerne i Ex. 1 og 2 saa vel som for Ex. 3 og 4, uagtet disse Exempler paa en vis Maade ere ens, da de Grænser mellem hvilke Paa virk- ningerne variere, ere ens. I Ex. 1 og 4 er imidlertid Hviletilstanden — naar ingen tilfældig eller bevægelig Belastning virker — tillige Minimumspaavirkning, me- dens i Ex. 2 og 3 Hviletilstanden ligger mellem Min. og Max. Afstanden fra Hviletilstanden til Ydergræn- serne er altsaa ikke saa stor i disse sidst nævnte Til- fælde, Konstruktionen kommer, om man saa maa sige, ikke saa meget „ud af sine vante Folder", idet Be- lastningen passerer Broen. Det synes derfor rigtigt, naar en Del af Formlerne — Nr. 3, 4, 7, 9. 11, 12, 13 og 16 — give mindre Arealer i Ex. 2 og 3 end i Ex. 1 og 4. Tabel II giver et fyldigere Overblik over Me- thoderne; den omtalte Væsen sförskjel, eftersom Hvile- belastningen tillige er Minimum eller ej, er der set bort fra, idet Tabellen er beregnet alene under den For- udsætning, at det første er Tilfældet, saaledes som ogsaa de skematiske Figurer over Kolonnerne angive. Det falder da først i Øjnene, at flere af Methoderne i den 5te Kolonne angive forholdsvis høje Tal for den tilladelige Fiberpaavirkning — indtil 1600kg-/Qcm' (== c. 22 000 77 I ") —, men stor praktisk Betyd- ning har dette ikke; thi = -{- l betegner, at Paa- virkningen .skulde være absolut uforanderlig, et Til- fælde, der ikke vil forekomme i nogen Bro — ja vel næppe i nogen som helst Art af Konstruktioner. Havdes imidlertid et saadant Tilfælde, vilde næppe nogen nære Betænkelighed veel den nævnte Fiberpaavirkning, der omtrent svarer til den paagjældende Jærnsorts Elasti- citetsgrændse og i og for sig ikke er nogen høj Værdi for denne (cfr. f. Ex. Jærnprøverne (0.3 pCt. Kul) i Tekn. Tidsskr. Aargang XII, Pag. 259). Allerede i den næste, 4de, Kolonne af Tab. II ere Talstørrelserne betydelig mindre og de forskjel- lige Methoder begynde at stemme nærmere overens end i 5te Kolonne. Endnu mere er dette Tilfældet i 3die Kolonne og her giver ingen af de nyere Methoder en Værdi højere end den ældre Methodes „700 kg-/ 0 cm-/' der gjaldt for alle mulige Tilfælde. De tre Methoder, der have 1600 Kg. i sidste Kolonne (1 Nr. 2, 3 og 16), give for Hoved og Fod af store Bro- dragere, hvis Egenvægt er omtrent lig den bevægelige Belastning, en Fiberpaavirkning — ca. 950 kg. / Q cm’, og for smaa Dragere, hvis Egenvægt praktisk talt er Nul, en Fiberpaavirkning ca. 650 kg. / H om<, nemlig om- trent de i 3die og 4de Kolonne opførte Tal, medens Dia- gonaler m. m. faa mindre Paavirkninger. Gaar man i Tab. Il videre mod venstre til Kolonne 2 og 1, saa synke Værdierne yderligere og man finder, at flere af de Formler, der i 5te Kolonne stode som de dristigste, nu ere de aller forsigtigste. Paavirk- ninger af den paagjældende Art ville i Broer særlig forekomme i Gitterdelene. For andre Arter af Kon- struktioner end Broer, og navnlig i Maskinerier, er det i 1ste Kolonne opførte Tilfælde, at Paavirkningen skifter imellem en vis positiv og samme negative Værdi, som bekjendt særdeles hyppig forekommende. (En nærmere Redegjørelse for de Wøhlerske Forsøgs- resultaters Anvendelse ved Maskinkonstruktioner fore- ligger i et Værk af Professor Bach, Stuttgart). Methoderne 1. Nr. 8, 9, 10 og 11, der allerede ere anførte som mer eller mindre uafhængige af de Wøh- lerske Forsøgsresultater, ses ikke at skille sig væsentlig fra de øvrige Formler. En Methode, som ikke ei' medtaget, er opstillet paa Grundlag af den Betragt- ning, at enhver Formforandring udøver samme skade-