Nyere Theorier for Beregningen Af Jærnkonstruktioners Bæreevne

14 Nyere Theorier for Beregningen af Jernkonstruktioners Bæreevne. ste Aar har arbejdet i to større Brobygningsfoiretniii- ger ved Filadeltia, meget udstrakt Anvendelse, navnlig Launhardt-Weyrauchs Formel med forskjellige smaa Modifikationer. En saadan bruges f. Ex. af Pensylvania Railroad Company — det største private Jærnbanesel- skab i Verden — der i Amerika er anset for at være en meget paalidelig og kompetent Institution. At Methoden, der grunder sig paa tyske Forsøg og først er sat i System af tyske Videnskabsmænd, har mødt Modsigelse i Frankrig, har maaske andre Grunde end de saglige. Protest er vist nok kun for saa vidt beret- tiget, som man ikke tør slaa sig til Ro med de Frem- skridt i Beregningsmaaden, som dermed ere gjorte. Der existerer endnu mangfoldige Spørgsmaal, der kunde ønskes nærmere undersøgte, saa at man efterhaanden kunde indskrænke den Lakune, over hvilken man nu in aa klare sig ved til Dels efter Skjøn at indføre en Sikkerhedskoefficient“ *). Men det Materiale, der alle- rede er vundet og sat i System, synes der ingen An- ledning til at lade ubenyttet her til Lands, hvor det tør antages, at de lovgivende Myndigheder ville for- holde sig neutrale, saa at de sagkyndiges eget Initiativ vil være bestemmende for, om Methoden skal benyttes eller ej. At der ikke tilsigtes synderlig pekuniær Fordel derved, er allerede nævnt. Hvad der taler derfor er kun, at der erholdes ensartet Holdbarhed for alle Konstruktionens Dele og derhos forøget Hold- barhed for den som Helhed, samt at Konstruktørens personlige Ansvar lettes, naar lian kan følge en fra andre Lande anerkjendt og prøvet Metliode. — Foruden de allerede nævnte Kilder: 1. Handbuch der Ingenieurwissenschaften (hos Engelrnann, Leipzig) og 2. Hutte (Des Ingenieurs Taschenbucli) samt 3. Waterbouwkunde (hos Gebroeders van Cleef, s’ Gravenhage) skulle følgende Værker særligt nævnes: 4. Bach, Die Mascliinenelemente, ihre Berechnung und Konstruktion mit Rucksicht auf die neueren Ver- suche (Stuttgart, 1881). 5. Bauschinger, I., Mittheilungen aus dem Mech.- Teclin. Laboratorium der k. techn. Hochschule in Munchen. Hidtil 14 Hæfter af hvilke de 8 første ere Særtryk af Tidsskriftartikler (Munchen, Ackermann 1873 — 1888). 6. Claxton Fidler, T., A practical treatise on bridge construction (London, 1887). 7. Unwin, W. C., The Testing of Materials of Construction (London 1888). 8. Weyranch, I. I., Die Festigkeitseigenscliaften und Methoden der Dimensionenberechnung von Eisen und Stahlconstructionen (Leipzig 1888). 9. Winlder, Wahl der zulässigen Inanspruchualime der Eisenconstructionen (Wien 1877). 10. Wølilei’s Artikler i Zeitschrift f. Bauwesen 1860, 1863, 1866 og 1870, sidst nævnte tillige som Særtryk (Berlin.) Oversigt over Freingangsmaaden ved Beregning af Jærn- og Staaldele med Benyttelse af de Wølilerske Forsøgsresultater. 1. Den bevægelige Belastning føres i Beregning el ter at være multipliceret med Faktoren for Jjernbanebroer................1.5 „ Vejbroer......................1.4 „ Bjælkelag og 1................1.3 „ Tagværker og 1..............1.2 2. Egenvægten føres i Beregning med sin virke- lige Værdi. 3. Som Komposanter af 1 og 2 erholdes altsaa -en paa en vis Maado fingeret Værdi, Max., for Paa- virkningens Maximum ; tillige bestemmes den tilsvarende (fingerede) Værdi, Var., for Paayirkmngens Variation, saa Var. at man kan beregne (p = —-—. Alle Paavirkninger op- Max. fores med Fortegn, Træk som , Tryk som -V og Forskydning som j| . , ri , a t ! 4. formlen er: Arealet = ———, hvori: 5. Faktoren o er en Funktion af (p, som. for saa vidt der ikke er anstillet særlige Forsøg med Ma- terialsorten, er fremstillet i nedenstaaende Dobbelttabel. <p og dermed ogsaa o bliver ens, hvad enten Max. og Var. ere udregnede i kg. eller i 'fif. *) Med et amerikansk Udtryk: Factor of ignorance. Tabel for Jærn. 6. Nævneren Z er den Fiberpaavirkning, der tør bydes Materialet ved absolut rolig Belastning. Denne Fiberpaavirkning vælges saaledes, at man holder sig inden for Elasticitetsgrænsen og mindst faar Sikkerhedsgra- den 2, regnet fra Brudgrænsen, navnlig ved de homo- gene Materialier. Værdien for Z vil efter Omstændig- hederne være at sætte forsk, jel lig for Tryk og for Træk ligesom ogsaa for Forskydning.