Nyere Theorier for Beregningen Af Jærnkonstruktioners Bæreevne

Nyere Theorier for Beregningen af Jærnkonstruktioners Bæreevne. 13 Tryk kan blive Tale om at benytte forskjellige Værdier for den tilladelige Paavirkning, skal her bringes i Er- indring; saaledes vil Flusmateriale ligesom Støbejærn i Regelen kunne taale stærkere Tryk end Træk. Medens den under 3) omtalte Størrelse — lige- som ved de ældre Beregningsmethodei’— maa bestemmes for hver Materialsort, ses den under 2) omtalte Be- stemmelse af Q som Funktion af 9? at være ens for alle Smeddejærnssorter ligesom for alle Staalsorter. Strængt taget er dette naturligvis ikke Tilfældet; for hver Materialsort har den Gerberske Parabel, som lig- ger til Grund for Udregningen under 2), sine særlige Koefficienter og ved større Materialforbrug vilde man vel altid lade anstille særlige Forsøg med Materialet og deraf beregne det specielle Udtryk for @ (paa den i Aargang III pag. 81 angivne Maade). Men ved min- dre Forbrug vil man vel som oftest indordne sig under den almindelige Regel. Til Oplysning om, hvil- ken Unøjagtighed man derved kan risikere, skal det derfor undersøges, hvor vidt de af Bauschinger anstillede Forsøg slutte sig til de paa Wøhlers Forsøg byggede under 2) angivne Udtryk for Smeddejærn og Staal. Bauschingers Varighedsforsøg. Tallene ere Å7//Qcn’- Materiale. Brudlast, altsaa ved Variation Nul. Maxim umspaa- virkning, naar Minimums- paav. -—Nul. : Ved ligestore modsaatte Paa- | virkninger, indir. bestemt. Samme, naar fuld Overensst. med de opst. Formler skulde opnå as. | a. 1. Smeddej ærn. Svejsej ærnsplade 3480 2000 1090 1160 2. Bessemerflusjærnsplade. . . . 4360 2400 1300 1450 3. Valset Fladjærn 4050 2200 1190 1350 4. — — 4020 2400 1320 1340 5. Thomasflusjcrn (Kjedelpl.) . 4050 2400 1320 1350 b. 6. Staal. Thomasstaal (Krumtap) . . . 6120 3000 1600 1700 7. — (Jærnbaneskinner) 5940 2800 1480 1650 Naar det erindres, at man ved de nyere Formlers Anvendelse benytter en væsentlig paa et Skjøn bero- ende Sikkerhedsgrad af „omtrent 2“, kunne de imel- lem Tallene i sidste og næst sidste Kolonne stedfindende Uoverensstemmelser af omtrent en halv Snes Procent, vel ikke kaldes betydelige. Det vil i denne Sammenhæng ikke være uden Interesse at erfare, at i Følge et i Foraarct 1888 ud- gaaet Reglement for Benyttelsen af de kongelige For- søgsanstalter i Berlin er disses Afdeling B for Ud- førelsen af Varighedsforsøg udstyret med 10 Stk. Wølilérske Forsøgsmaskiner, der liver ere indrettede til at tage flere Prøvestykker paa én Gang, samt 1 lignende Maskine af nyere Konstruktion, og at der kan forventes anskaffet flere Maskiner til Varigheds- forsøg med Slagvirkninger — altsaa et nyt Omraade for Undersøgelser. Alle disse Maskiner staa efter en vis Tarif til Publikums Disposition. IV. Beregningsmaaden efter den anførte Formel er i sin praktiske Anvendelse ikke synderlig vidtløftigere end den ældre Methode. Forskjellen er jo kun, at medens man tidligere paa Forhaand fastsatte en Sik- keshedsgrad eller maaske havde en uden nærmere Theori fastslaaet Tabel over Sikkerhedsgraden i Kon- struktionens forskjellige Hovedpartier, maa man nu ved en Tabel (over o som Funktion af (p) bestemme „Sikkerhedsgraden" for hver enkelt Konstruktionsdel. Det tør ikke desto mindre antages, at en i det mind- ste passiv Modstand vil rejse sig fra „praktiske Folk“ for hvilke Beregningen efter Formel „8000, 10 000 eller 12 000 har den ubestridelige Fordel, at Formlen altid haves paa rede Haand. Beregningen af Jjernkonstruktioner er imidlertid i Reglen en saa vig- tig Sag, med Risiko for Medmenneskers og lejligheds- vis eget Liv og Lemmer, at Bekvemniøligliedsliensyn maa vige, og Sagen vinder da ogsaa efterhaanden Ter- ræn i Udlandet. Hvor stor Interessen derfor er i Tyskland giver allerede Tabel I og II Bevis for ved det store Antal Formler, som ere foreslaaede af tyske Videnskabsmænd og det er ikke alene Theoretikere, men ogsaa Praktikere, der have sluttet sig til Metlio- den, Som Exempel herpaa skal det anføres, at alle- rede den i 1887 udkomne 13de Udgave af „Des I11- genieurs Taschenbucli" (Hutte) indeholder de Wøliler- ske Hovedlærdomme samt Anvisning paa Gerbers, Winklers og Launhardts Methoder, men samtidig der- med findes i Tabellen over forskjellige Materialiers Styrke endnu en Rubrik for „Tilladelig Belastning44 (for Smeddejærn f. Ex. angivet som 700 kg./Ocm’ ved Tryk og Træk, 525 kg./Qcm- ved Forskydning.) Men i den nu udkommende 14 de Udgave er denne Rubrik bortfaldet — i god Overensstemmelse med deWøhler- ske Forsøgsresultater, ifølge hvilke det ikke med et enkelt Tal lader sig sige, hvad der er tilladelig Paa- virkning, idet dette afhænger af Belastningsforholdene. Ogsaa i den for Tiden udgaaende 2den Udgave af det store Værk „Handbuch der Ingenieurwissenschaften som efter den oprindelige Udgiver Heusinger von Wal- deggs Død redigeres af en Kreds af bekjendte For- fattere, er der i Afdelingen „Bruckenbau“ tage ufor- beholdent Standpunkt for de nye Formler. Lige- saa i det tilsvarende hollandske Værk „Waterbouw- kunde“ , der trods sin Titel medtager Brobygning og alle andre Grene af Ingeniørvidenskaben. For Eng- lands Vedkommende er det allerede antydet, hvilke Principper der ere benyttede ved den store Bro over Firth of Forth. Det Land, cler har taget mest be- stemt Position overfor de nyere Formler er Bayern, hvor Gerbers Methode under 13de Febr. 1878 officielt er autoriseret. Andre Steder har man benyttet Form- lerne tiden saadan Autorisation, undertiden ogsaa med en vis Forbehold enhed, som f. Ex. ved Bygningen af to Broer i Holland (over Rhinen ved Rhenen og over Maas ved Heumen), der ere beregnede efter de nyere Formler, men saaledes, at ingen Fiberpaavirkning niaatte overskride, hvad en ældre Beregningsmaade vilde have givet — et Kompromis, der kun ser til- talende ud for saa vidt som det vidner om stor For- sigtighed. I Amerika finde de ny Formler i Følge velvillig Meddelelse fra en dansk Kollega, der i de sid-