Nyere Theorier for Beregningen Af Jærnkonstruktioners Bæreevne

12 Nyere Theorier for Beregningen af Jærnkonstruktioners Bæreevne. paavirkningerne 1033 og 1200 samt 567 og 790 for de nævnte Tilfælde (Board of trades før nævnte Fordring var overalt 4700 . 1/4 = c. 1200 kg./Qcm-) Forsøgs- resultaterne 1700, 3100 og 4700 kg ses at svare til Tallene i 1ste, 3dje og 5te Kolonne af Tabel IJ og den anvendte Sikkerhed 3 svarer nærmest til den, der f. Ex. er anvendt i Formlerne 1. Nr. 2, 3 og 16, hvor der, som det erindres, først indføres en Sikkerhedsfaktor af 1.5 for den bevægelige Last og dernæst en Sikkerhed af lidt over 2 fra Forsøgsresultaterne, saa at den samlede Sikkerhed er c. 3. De efter de nyere Formler beregnede Tværsnits- arealer gjælde direkte for trækkende Kræfter, men for trykkende Kræfter kun saaledes, at deri ikke er medregnet den skadelige Indflydelse, som en meget stor Længde af Konstruktionsdelen kan medføre ved at gjøre Sidebøjning mulig. Afværgelsen af saadan Bøjning er et af de Wøhlerske Forsøgsresultater gan- ske uafhængigt Spørgsmaal; det bar fremkaldt særlige Formler, som vi imidlertid ikke lier skulle gaa ind paa, da Beregningsmaaderne, støttede paa Wølilers Resultater, meget vel lade sig anvende i Forbindelse med de ældre Sidebøjningsforniler, der, naar Arealet foreligger beregnet under Forudsætning af, at Kon- struktionsdelen er „kort“, give Midler i Hænde til at bestemme den Forøgelse af Arealet, som Længden foranlediger. Angaaende Sammentrykning maa det i øvrigt bemærkes, at de Wøhlerske Forsøg hidtil kun ere naaede til at underkaste Forsøgsstykkerne en mel- lem samme positive og negative Værdi skiftende Paa- virkning ved at udsætte Stykket for Bøjning frem og tilbage. Direkte Trykforsøg ere derimod hidtil ikke gjorte, idet Bestræbelserne for at konstruere Maskiner til saa- daiine Forsøg ere strandede paa praktiske Vanskelig- heder. Man tør imidlertid slutte, at de om Træk indvundne Erfaringer ogsaa lade sig anvende ved tryk- kende Kræfter. Heller ikke om forskydende Kræfter foreligger der Forsøg. Tallene i Tabel II kunne benyttes til at kaste Lys over et, i øvrigt hvad den praktiske Anvendelse angaar ve] kjendt Forhold, nemlig at for saa vidt det er muligt at indsætte Konstruktionsdele med Spænding, da bør det gjøres, hvilken Regel indbefatter den mere specielle, at Møtriker bør trækkes godt til. — Tænke vi os nemlig to Stykker samlede med en Bolt, der vel er skruet til uden dog at være „trukken til“, saa ville Stykkerne, naar en Kraft kommer til at virke, fjærne sig lidt fra hinanden, idet saavel Bolten stræk- kes lidt som ogsaa Stykkernes Materiale saminentryk- kes lidt under Hovedet og Møtrikken. Ophører Kraf- ten at virke, gaa Stykkerne tilbage til Berøring og Bolten vil saaledes blive udsat for Paavirkninger skiftende mel- lem Nul og en vis højere Grænse. Hvis man derimod den første Gang, medens Kraften virker, drejer Møtrik- ken, saa at Stykkerne klemme, saa vil det, at den ydre Kraft ophører at virke, ikke kunne aflaste Bol- ten: Dens Maximumspaavirkning vil være den samme som før, men Minimum vil ikke længere være Nul, men en tæt ved Maximum liggende Værdi. Vi nærme os saaledss til det i Praxis ellers saa sjældne Tilfælde, at Paavirkniiigens Variation er Nul, i hvilket Tilfælde man, som Tabel II, Kolonne 5, angiver, kan byde en forholdsvis høj Fiberpaavirkning, omtrent til Elastici- tet,sgrænsen. Møtrikken bør altsaa trækkes til, saa at den spænder Bolten til hen imod denne Grænse. Exempler af denne Art findes i Mængde, og det bruges jo ogssaa stedse at spænde Hænge- og Sprængeværker og Andreaskors; men hvor stor Betydning dette har for Holdbarheden, lader-sig vist nok kun paavise ved Hjælp af de Wøhlerske Forsøgsresultater. Saavel i Tabel I som i Tabel II er under 1. Nr. 16 foretaget nærmere Undersøgelser af den i Aargang III angivne Formel (altsaa en Modifikation af Schæffers, 1. Nr. 3, der atter er en Modifikation af Gerbers, 1. Nr. 2) for at konstatere, at dens Resultater ikke ere paavir- kede af den alene af praktiske Hensyn foretagne Om- formning (Anvendelighed for Regnestok og Reduktion af Hjælpetabellen). Denne Formel tør altsaa her frem- deles anbefales til Brug for dem, der ville tage Hen- syn til de Wøhlerske Resultater og den Gerberske Parabel. I den foregaaende Undersøgelse ere alle Talstørrel- serne for de nyere Methoders Vedkommende støttede paa de i Tabel II 1. Nr. 0 opførte Wøhlerske Forsøgs- resultater for en bestemt i 1857 leveret Jærnsort (en „Svej- sejærnssort“), hvorved det er blevet muligt at anstille direkte Sammenligninger med de ældre Brokonstruk- tioner, der alle ere udførte af Svejsejærn. Det er imidlertid allerede paa det nævnte Sted af Aargang III anført, at Formlen ligeledes gjælder for Staal med be- hørig Ændring af Koefficienterne i Overensstemmelse med de Wøhlerske Forsøg med Staal. Beregningen sker altsaa saaledes: Det søgte Tvær- snitsareal hvori Maximumspaavirkningen X Q den for Hvile tilladelige Paavirkning’ 1) Maximumspaavirkningen er den højeste Værdi, der kan fremkomme ved Samvirken af Egenvægten og af den med en vis Sikkei’hedskoefficient (1.5, 1.4, 1.3 el. 1.2) multiplicerede bevægelige Last. 2) q er en af Belastningsmaaden afhængig Koeffi- cient som bestemmes for Smeddejærn = — ep -4- V 9 ep2 + 4 (2 — 9?)2 for Staal 9 , I /SI ■<, , 1 / “ 1Ö’’+I/1ÖÖ?’ +T (2“ idet o? — —----- eller Forholdet mellem den oven- Max. nævnte Maximumspaavirkning og den paa tilsvarende Maade (med Sikkerhedskoefficient) beregnede største indtrædende Variation. Til at bestemme o af (p be- nyttes med Fordel en Hjælpetabel. 3) Den for Hvile tilladelige Paavirkning er theo- retisk taget „Brudbelastningen“, men i Praxis vil man i dens Sted bruge en Værdi inden for Elasticitets- grænsen, der faas idet en Sikkerhedsgrad fra Brudbelast- ningen af omtrent 2 indføres. At der ved Træk og ved