Nyere Theorier for Beregningen Af Jærnkonstruktioners Bæreevne

Særtryk af „Don tekniske Forenings Tidsskrift1*. 13. Aarg. 3.—4. Hæfte. 1889—90. INDUSTRI - FORENINGEN., Nyere Theorier for Beregningen af Jærnkonstruktioners Bæreevne. Äf Cand. polyt., Ingeniør A. Poulsen. Hovedtanken i de efterfølgende Bemærkninger om Beregningen af Jærndeles Dimensjoner kan i en vis Forstand ikke betegnes som ny for Teknisk For- enings Medlemmer, idet Foreningens Tidsskrift i Aar- gang III har indeholdt en lille Afhandling om de nyere Theorier. Disses matliematiske Grundlag kunne vi altsaa her gaa let hen over for saa meget udfør- ligere at dvæle ved det, der liar givet Anledning til at tage Sagen op paa ny, nemlig de siden da fore- tagne supplerende fundamentale Forsøg, nogle nyere Synspunkter, som disse Forsøg have tilveje- bragt og de nyere Theoriers tiltagende Anvendelse i Praxis i Udlandet. Ved Siden hei'af skulle vi omtale nogle Forhold, der i den nyere Tid have været Gjenstand for Under- søgelser med Hensyn til deres Indflydelse paa Järn- konstruktioner og have en vis Interesse, uagtet Under- søgelserne have vist, at de ere af forholdsvis ringe Betydning. Den nu til Dags stedfindende udstrakte Anvendelse af Jærnet i dets forskjellige Modifikationer gjør jo nemlig, at selv Detailspørgsmaalene faa Inter- esse. Man behøver kun at mindes, at et Par af de største existerende Broanlæg have kostet over 50 Mil- lioner Kroner og at deres Spændvidde naar op over 500 Meter for at indse, at der baade kan spares noget ved eii rationel Anvendelse af Materialet, men ogsaa risikeres noget, dersom de Forudsætninger, paa hvilke Konstruktionen hviler, ikke holde stik. De mangfoldige Forsøg, der i den Anledning i den nyere Tid foretages i specielle Forsøgsanstalter angaa navnlig de Former, hvori Jærnet mest anvendes, nemlig som Staal og som Smeddejærn, medens Støbe- jærnet for det meste kan lades ude af Betragtning. Det gjælder ikke alene om at opspore de enkelte Ma- tei'ialsorters individuelle Ejendommeligheder, for at man kan vælge den Sort, der passer bedst for hver enkelt Anvendelse, men endnu vigtigere er det at udfinde de mere almindelige fælles Egenskaber, saa at man kan klassificere de talrige Materialsorter, der forekomme og stadig forøges med ny tilkomne. Der foreligger forskjellige Forslag til Tilvejebringelsen af en let Oversigt over de forskjellige Jærn- og Staalsorter ved at indføre saakaldte Kvalitetstal, en Art Hoved- karakter, der ved en enkelt Talstørrelse skulde give Indbegrebet af Sortens Kvalitet, idet Talstørrelsen paa en bestemt Maade udregnedes af de ved Forsøg med Materialet bestemte Talværdier, der udtrykke de spe- cielle Egenskaber. Der vil nedenfor blive Lejlighed til attei* at berøre disse Forslag; her skal det kun anføres, at det ikke er lykkedes at komme til Enig- hed med Hensyn til Valget imellem Forslagene, saa at de foreløbig maa blive uden praktisk Betydning. Der savnes paa dette Omraade en Art Højesteretsdom af samme Art som den, der er fældet i Spørgsmaalet: Hvad er Jærn og hvad er Staal? Den Forvirring, som Fabrikanterne havde indført i Begreberne herom, kan vist nok betragtes som hævet af den internationale Komite, der traadte sammen ved Verdensudstillingen i Filadelfia i 1876 og hvori Repræsentanter for de vig- tigste jærnproducerende Lande havde Sæde, nemlig, foruden 2 Repræsentanter for Nordamerika, en for hver af Landene England, Frankrig, Tyskland, Øster- rig og Sverrig*). De af denne Komite angivne Be- tegnelser have f. Ex. siden været anvendte i Praxis af den Tysklands, Østerrigs og Luxemborgs Jærnbaner omfat- tende „Verein deutscher Eiseiibahnvervaltungen,“ som tillige har suppleret de af Filadelfia-Komiteens i de 4 ved Komiteen repræsenterede Sprog angivne Betegnelser med de nedenstaaende under 1 og 2 anførte for Raa- jærn og Støbejærn. tysk: 1. Eaajærn Eolieisen. 1 for | for 2. Støbejærn . Gusseisen. | ^01j 3. Svejsejærn l Y) Schweisseisen. fer 4. Svejsestaal Schweissstahl. aci 5. Flus- eller Gydejærn . . Flusseisen. fer 6. Flus- eller Gydestaal . . Flussstahl. . aci *) Se Den tekniske Forenings Tidsskrifts Aargang 7 1883—84, Side 52, fransk: engelsk: svensk: ite brute. ite de 1° fusion. pig iron. tackjern. ite moulé. cast iron. gjutjern. de 2e fusion, soudé. weld iron. wälljern. er soudé. weld steel. wällstål. fondu. ingot iron. götjern. er fondu. ingot steel. götstål. l