Nyere Theorier for Beregningen Af Jærnkonstruktioners Bæreevne

2 Nyere Theorier for Beregningen af Jjernkonstruktioners Bæreevne. Filadelfia-Koiniteens Bestemmelser gjenfindes end- videre som det væsentligste Indhold af det preussiske Ministeriums i 1889 givne Forskrifter om ensartet Be- nævnelse af de forskjellige Jærnmaterialier ved Jærn- banevæsenet, som med Hensyn til Betegnelsen efter Fabrikationen bestemme: 1. Raajærn er Produktet fra Højovnen. Det er let smelteligt, men ikke smeddeligt. Det kan efter sin Herkomst betegnes som Kokesraajærn eller Trækuls- raajærn, efter sin Farve og Struktur som hvidt (Spejljærn, hvidstraalet, hvidkornet) gi’aat eller halveret Raajærn. 2. Støbej ærn er det i særlige Former støbte, i Regelen i en Kupol- eller Flammeovn omsmeltede Raajærn. Sættes der ved Omsmeltningen Staalaffald til Raajærnet, saa er Produktet „Staalgods" („Stahl- guss“). Er Støbegods bag efter gjort smeddeligt, saa tilføjes Betegnelsen „smeddeligt" eller „adouceret" Støbejærn („Temperguss"). Er Støbegods formet i aabne Former eller i Sand, Masse eller Ler, saa kan clet betegnes Herdgods, Sand-, Masse- eller Ler-Gods. 3. Svejsejærn er det i dejgagtig Tilstand frem- komne, i Regelen ved Pudling dannede smeddelige og svejselige, men ikke kjendelig hærdelige Materiale, der nu som oftest kaldes Smeddejærn. Er det valset eller smeddet til Blik eller Stænger eller trukket til Traad, saa kan det kaldes Blik (Bølgeblik, („Hvid")- Blik o. s. v.) Valse-eller Stangjærn og Kvadrat-, Rund-, Flad-, Profil-, Baandjærn o. s. v., Valsetraad eller trukken Traad, og denne Benævnelse kan føjes til Benævnelsen „Svejsejærn" eller sættes bag efter i en Parenthes (f. Ex. Svejsejærnsblik, Svejsejærnstraad o. s. v.) Beteg- nelsen „Smeddejærn“ bortfalder. 4. Svejsestaal er clet i samme Tilstand, som under 3 omtalt, fremkomne, men kjendelig hærdelige Materiale. Skal Fabrikationsmaaden særlig angives, saa sættes denne Betegnelse i en Parenthes efter Be- tegnelsen Svejsestaal (f. Ex. Puddelstaal, Raffinerstaal, Cementstaal o. s. v.) Skal Formen angives som Blik, Stang eller Traad, saa sker det paa samme Maade, som under 3 angivet (f. Ex. Svejsestaalsblik). 5. Flusjærn (el. Gydejærn) er det i flydende Tilstand fremkomne, ved Bessemei-, Thomas- eller Martin-Proces dannede, smeddelige, men ikke kjendelig hærdelige Materiale. Skal Fabrikationsmaaden særlig nævnes, saa bruges i Stedet for den simple Betegnelse Flusjærn (el. Gydejærn), Betegnelserne „Bessemer-, Thomas- eller Martin-Flusjærn (resp.-Gydej.) eller en af disse Betegnelser sættes i Parenthes efter Betegnelsen Flus- eller Gydejærn. Skal Formen angives som Blik, Stangjærn, Traad, saa sker det som angivet under 3. 6. Flusstaal (el. Gydest a al) er det i samme Tilstand fremkomne, men kjendelig hærdelige Materiale. Skal tillige Fabrikationsmaaden særlig nævnes, saa bruges i Stedet for den simple Benævnelse Flusstaal (el. Gydest.) Betegnelserne „Digel-, Bessemer-, Thomas-, eller Martin-Flusstaal (resp. Gydestaal)" eller en af disse Betegnelser sættes i Parenthes efter Betegnelsen Flus- eller Gydestaal. Skal Formen betegnes som Blik, Stang, Traad, saa sker det som angivet under Punkt 3. — Betegnelsen ??Støbestaal“ bortfalder, . Svejse- og Flusjærn eller Staal kunne foruden efter Fabrikationsmaaden og Formen ogsaa betegnes efter Beskaffenheden — f. Ex. senet (traadet) eller finkor- net — eller efter Bearbejdelsen — hamret, raffineret. Da Grænsen mellem hærdeligt og ikke hærdeligt Mate- teriale er vanskelig at fastslaa, saa skal i Regelen et Materiale med en Overrivningsmodstand af 5000kg./Øom- og derover betegnes som Staal, et Materiale med ringere Styrke betegnes som Jærn. Af et derefter følgende Afsnit om Anvendelse af de forskjellige Materialier skal lier kun anføres i Ud- drag, at 3. Sveisejærn anvendes til Nitter, Møtriker, Kjæder, Broer og Kjedler, 5. Flusjærn til Sveller, Lasker, Axer, Vogn- hjulsringe, Dragere, Maskindele, Blik o. s. v. og 6. Flusstaal navnlig til Bære- og Spiralfjedre, Skinner, Lokomotivhjulsringe og til Værktøj. Dette sidste Afsnit vil selvfølgelig trænge til Æn- dringer efterhaanden som der opstaar ny Produkter, der egne sig til den ene eller den anden Anvendelse, og navnlig tør clet antages, at Flusjærn og Flusstaal ville trænge ind paa Svejsejærnets nuværende Omraade. Saaledes er allerede i de sidste Aar flere større Broer udførte af Flusjærn, deriblandt ogsaa en enkelt i Tysk- land (Hamburg), og som Exempel paa en Bro af Flus- staal eller maaske Flusjærn — hvorom mere siden — kan nævnes Broen over Firth of Fortil. Flusmateri- alierne — de homogene Materialier — anbefale sig ved at give spinklere og billigere Konstruktioner, men ere desuagtet f. Ex. bievne vragede som Tværdragere til to Broer ved Arnheim og ved Nijmwegen, idet den hollandske Regjering efter Forsøg med Staaltværdra- gernes Bæreevne lod dem ombytte med Tværdragere af Svejsejærn. I Spørgsmaal som det ovenstaaende om Nomen- klaturen ville vi her til Lands væsentlig kun have Tilskuerens Rolle: vi maa lægge Mærke til, hvad de jærnproducerende Lande vedtage, saa at vi vide, hvad det er, der falbydes os under cle forskjellige Benævnel- ser. I andre Henseender maa vi derimod danne os en selvstændig Mening, saa at vi paa rette Maade kunne anvende det fra Udlandet hentede Materiale. Det er et Par Spørgsmaal af Interesse i sidst nævnte Henseende, der skulde berøres i det følgende. Enhver Paavirkning af Kræfter til Strækning eller Sammentrykning af en Konstruktionsdel fremkalder som bekjenclt en Formforandring af denne i Kraftens Retning, forbundet med henholdsvis en Formindskelse eller en Forøgelse af det derpaa vinkelrette Tværsnit. Den hosstaaende skematiske Figur oplyser nærmere For- holdene, idet de sammenhørende Længdeforandringer og Paavirkninger ere afsatte henholdsvis som Abscis- ser og Ordinater. Indtil en vis Grænse ere Længde- forandring og Paavirkning næsten proportionale, og Længcleforandringen er væsentlig ikke-blivende. Overskrides denne Grænse, „Elasticitetsgrænsen“, E, kon’feier man gjennem et Overgangsstadium. E—S til et Stadium, paa hvilket der atter næsten haves Propor-