Nyere Theorier for Beregningen Af Jærnkonstruktioners Bæreevne
Forfatter: A. Poulsen
År: 1889
Forlag: Hoffenberg & Traps Etabl.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 15
UDK: 5319:69
Emne: Særtryk
Særtryk af „Den tekniske Forenings Tidsskrift". 13. Aarg. 3.—4. Hæfte. 1889—90.
INDUSTRI-FORENINGEN.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2
Nyere Theorier for Beregningen af Jjernkonstruktioners Bæreevne.
Filadelfia-Koiniteens Bestemmelser gjenfindes end-
videre som det væsentligste Indhold af det preussiske
Ministeriums i 1889 givne Forskrifter om ensartet Be-
nævnelse af de forskjellige Jærnmaterialier ved Jærn-
banevæsenet, som med Hensyn til Betegnelsen efter
Fabrikationen bestemme:
1. Raajærn er Produktet fra Højovnen. Det
er let smelteligt, men ikke smeddeligt. Det kan efter
sin Herkomst betegnes som Kokesraajærn eller Trækuls-
raajærn, efter sin Farve og Struktur som hvidt (Spejljærn,
hvidstraalet, hvidkornet) gi’aat eller halveret Raajærn.
2. Støbej ærn er det i særlige Former støbte, i
Regelen i en Kupol- eller Flammeovn omsmeltede
Raajærn. Sættes der ved Omsmeltningen Staalaffald
til Raajærnet, saa er Produktet „Staalgods" („Stahl-
guss“). Er Støbegods bag efter gjort smeddeligt, saa
tilføjes Betegnelsen „smeddeligt" eller „adouceret"
Støbejærn („Temperguss"). Er Støbegods formet i
aabne Former eller i Sand, Masse eller Ler, saa kan
clet betegnes Herdgods, Sand-, Masse- eller Ler-Gods.
3. Svejsejærn er det i dejgagtig Tilstand frem-
komne, i Regelen ved Pudling dannede smeddelige og
svejselige, men ikke kjendelig hærdelige Materiale,
der nu som oftest kaldes Smeddejærn. Er det valset
eller smeddet til Blik eller Stænger eller trukket til
Traad, saa kan det kaldes Blik (Bølgeblik, („Hvid")-
Blik o. s. v.) Valse-eller Stangjærn og Kvadrat-, Rund-,
Flad-, Profil-, Baandjærn o. s. v., Valsetraad eller trukken
Traad, og denne Benævnelse kan føjes til Benævnelsen
„Svejsejærn" eller sættes bag efter i en Parenthes
(f. Ex. Svejsejærnsblik, Svejsejærnstraad o. s. v.) Beteg-
nelsen „Smeddejærn“ bortfalder.
4. Svejsestaal er clet i samme Tilstand, som
under 3 omtalt, fremkomne, men kjendelig hærdelige
Materiale. Skal Fabrikationsmaaden særlig angives,
saa sættes denne Betegnelse i en Parenthes efter Be-
tegnelsen Svejsestaal (f. Ex. Puddelstaal, Raffinerstaal,
Cementstaal o. s. v.) Skal Formen angives som Blik,
Stang eller Traad, saa sker det paa samme Maade,
som under 3 angivet (f. Ex. Svejsestaalsblik).
5. Flusjærn (el. Gydejærn) er det i flydende
Tilstand fremkomne, ved Bessemei-, Thomas- eller
Martin-Proces dannede, smeddelige, men ikke kjendelig
hærdelige Materiale. Skal Fabrikationsmaaden særlig
nævnes, saa bruges i Stedet for den simple Betegnelse
Flusjærn (el. Gydejærn), Betegnelserne „Bessemer-,
Thomas- eller Martin-Flusjærn (resp.-Gydej.) eller en af
disse Betegnelser sættes i Parenthes efter Betegnelsen
Flus- eller Gydejærn. Skal Formen angives som Blik,
Stangjærn, Traad, saa sker det som angivet under 3.
6. Flusstaal (el. Gydest a al) er det i samme
Tilstand fremkomne, men kjendelig hærdelige Materiale.
Skal tillige Fabrikationsmaaden særlig nævnes, saa
bruges i Stedet for den simple Benævnelse Flusstaal
(el. Gydest.) Betegnelserne „Digel-, Bessemer-, Thomas-,
eller Martin-Flusstaal (resp. Gydestaal)" eller en af
disse Betegnelser sættes i Parenthes efter Betegnelsen
Flus- eller Gydestaal. Skal Formen betegnes som
Blik, Stang, Traad, saa sker det som angivet under
Punkt 3. — Betegnelsen ??Støbestaal“ bortfalder, .
Svejse- og Flusjærn eller Staal kunne foruden efter
Fabrikationsmaaden og Formen ogsaa betegnes efter
Beskaffenheden — f. Ex. senet (traadet) eller finkor-
net — eller efter Bearbejdelsen — hamret, raffineret.
Da Grænsen mellem hærdeligt og ikke hærdeligt Mate-
teriale er vanskelig at fastslaa, saa skal i Regelen et
Materiale med en Overrivningsmodstand af 5000kg./Øom-
og derover betegnes som Staal, et Materiale med ringere
Styrke betegnes som Jærn.
Af et derefter følgende Afsnit om Anvendelse af
de forskjellige Materialier skal lier kun anføres i Ud-
drag, at
3. Sveisejærn anvendes til Nitter, Møtriker,
Kjæder, Broer og Kjedler,
5. Flusjærn til Sveller, Lasker, Axer, Vogn-
hjulsringe, Dragere, Maskindele, Blik o. s. v. og
6. Flusstaal navnlig til Bære- og Spiralfjedre,
Skinner, Lokomotivhjulsringe og til Værktøj.
Dette sidste Afsnit vil selvfølgelig trænge til Æn-
dringer efterhaanden som der opstaar ny Produkter,
der egne sig til den ene eller den anden Anvendelse,
og navnlig tør clet antages, at Flusjærn og Flusstaal
ville trænge ind paa Svejsejærnets nuværende Omraade.
Saaledes er allerede i de sidste Aar flere større Broer
udførte af Flusjærn, deriblandt ogsaa en enkelt i Tysk-
land (Hamburg), og som Exempel paa en Bro af Flus-
staal eller maaske Flusjærn — hvorom mere siden —
kan nævnes Broen over Firth of Fortil. Flusmateri-
alierne — de homogene Materialier — anbefale sig
ved at give spinklere og billigere Konstruktioner, men
ere desuagtet f. Ex. bievne vragede som Tværdragere
til to Broer ved Arnheim og ved Nijmwegen, idet den
hollandske Regjering efter Forsøg med Staaltværdra-
gernes Bæreevne lod dem ombytte med Tværdragere
af Svejsejærn.
I Spørgsmaal som det ovenstaaende om Nomen-
klaturen ville vi her til Lands væsentlig kun have
Tilskuerens Rolle: vi maa lægge Mærke til, hvad de
jærnproducerende Lande vedtage, saa at vi vide, hvad
det er, der falbydes os under cle forskjellige Benævnel-
ser. I andre Henseender maa vi derimod danne os
en selvstændig Mening, saa at vi paa rette Maade
kunne anvende det fra Udlandet hentede Materiale.
Det er et Par Spørgsmaal af Interesse i sidst nævnte
Henseende, der skulde berøres i det følgende.
Enhver Paavirkning af Kræfter til Strækning eller
Sammentrykning af en Konstruktionsdel fremkalder
som bekjenclt en Formforandring af denne i Kraftens
Retning, forbundet med henholdsvis en Formindskelse
eller en Forøgelse af det derpaa vinkelrette Tværsnit.
Den hosstaaende skematiske Figur oplyser nærmere For-
holdene, idet de sammenhørende Længdeforandringer
og Paavirkninger ere afsatte henholdsvis som Abscis-
ser og Ordinater. Indtil en vis Grænse ere Længde-
forandring og Paavirkning næsten proportionale, og
Længcleforandringen er væsentlig ikke-blivende.
Overskrides denne Grænse, „Elasticitetsgrænsen“, E,
kon’feier man gjennem et Overgangsstadium. E—S til
et Stadium, paa hvilket der atter næsten haves Propor-