Nyere Theorier for Beregningen Af Jærnkonstruktioners Bæreevne

Nyere Theorier for Beregningen af Jærnkonstruktioners Bæreevne; Pig. 1. tionalitet, nemlig mellem Længdeforandringernes og Paa- virkningernes Variationer, men Formforändringerne ere paa dette Stadium væsentlig blivende; fra Græn- sen $ foregaar der altsaa en Strækning eller Sam- mentrykning, som er forholdsvis meget større end den elastiske Formforandring inden for Grænsen E. Overgangsstadiet E—S har Egenskaber fælles halvvejs med hver af de tilstødende Strækninger. — Forøges Paavirkningen indtil et vist Punkt B, begynder Lege- met at brydes, hvilket viser sig derved, at — under Strækning - et eller andet Steds Tværsnit knibes stærkt ind samtidig med, at der foregaar en betydelig lokal Forlængelse, og snart efter indtræder Bruddet. Dette Brudfænomen kunde synes at være selvfølgeligt: Ved den betydelige Paavirkning, der virker, har jo nemlig Stangen strakt sig, dens Tværsnit er formind- sket — altsaa bliver Paavirkningen pr. Arealenlied større end den var i det Øjeblik, da Brudbelastningen begyndte at virke, der følger én yderligere Strækning, Indknibning o. s. v.; men særlige Forsøg vise, at Bruddet indtræder selv om Paavirkningen formindskes i For- hold til Indknibningen. Modstandsevnen er altsaa fra Brudgrænsen B at regne virkelig formindsket, saaledes som det paa Figuren er antydet derved, at Kurven bøjer sig mod Abscisseaxen. Ogsaa Forholdene under det analoge Tilfælde af Brud ved Sammentrykning be- vise dette, idet Bruddet ingenlunde standser paa Grund af den indtrædende stærkere Tværsnitsforøgelse. Fra det kritiske Punkt B at regne er Massen at betragte som halvt plastisk. Til denne almindelige Oversigt hører nu flere Anmærkninger, saasom at en Paavirkning aldrig frembringer hele sin Virkning strax — tværtimod, man har særlig ud over Elasticitetsgrænsen ikke kunnet paavise en Virkning, der var afsluttet, bvor- længe man end lod Paavirkningen virke konstant. Men naar en Stang strækker sig „i det uendelige selv om det kun er lidt ad Gangen, saa er den, praktisk set, i Færd med at brydes. Man har deri en Grund til i Praxis at undgaa Paavirkninger uden for Elasticitetsgrænsen, foruden den Grund, at forskjellige af vore Beregnings- formler kun have Gyldighed indtil samme Grænse. Inden for Elasticitetsgrænsen er den Omstændighed, at Formforandringernes Varighed synes ubegrænset, af mindre Betydning, fordi kun en meget lille Del af dem er blivende. Derimod er det af allerstørste Vigtighed, at selve Elasticitets- grænsen og Elasticitetskoefficienten for et bestemt Prøvestykke ingenlunde ere ufor- anderlige Størrelser. De kunne, som det senere nærmere skal omtales, ved passende Behandling af Prøvestykket bringes til at variere, idet f. Ex. en Overbelastning kan bringe saavel Elasticitetsgrænsen som ogsaa Brudgrænsen til at voxe. Vil man benytte de ved Forsøg fundne Talstørrelser til at anstille en Sammenligning mellem forskjellige Materialier. saa er det altsaa af yderste Vig- tighed, at Prøvestykkerne ikke forud have været Grjen- stand for indbyrdes afvigende Behandlinger. De Forsøgsresultater, af hvilke de før omtalte Kvalitetstal have været foreslaaet beregnede, ere saa- danne som 1) Brudgrænsen B, udtrykt i Vægt pr. Arealenhed, 2) Indsnøringen paa Brudstedet, angivet procentvis som Forholdet mellem Tværsnittets Varia- tion og dets oprindelige Størrelse, 3) Brudforlængelsen for Prøvestykker af en vis vedtagen Længde (f. Ex. 25cm-), ligeledes angivet procentvis, 4) Brudarbejdet, altsaa Paavirkningen multipliceret med Længdeforandrin- gen, hvilket Produkt i Figur 1 er fremstillet ved det Areal, der ligger imellem Kurven og Abscisseaxen. Endelig 5) Elasticitetsgrænsen (E) og 6) Stræknings- grænsen (S', se Fig. 1) samt 7) Elasticitetskoefficienten. Af de forskjellige foreslaaede Kvalitetstal liar dog, som allerede nævnt, endnu intet vundet almindelig Udbre- delse. Det har i de senere Aar været Gjenstand for omhyggelige Undersøgelser ved forskjellige videnskabe- lige Forsøgsanstalter, om disse for et Jærnmateriale karakteristiske Momenter ere paalidelige Kjendemær- ker for Styrken, eller om de maaske kunne forandre sig under den praktiske Anvendelse. Medens der staar adskillige Spørgsmaal i den Henseende paa Dags- ordenen som værdige til nærmere at undersøges, ere et Par Forhold allerede saa grundig undersøgte, at Praxis kan nyde godt af Forsøgsresultaterne. Det er disse Forhold der nærmere skulle omtales, nemlig 1) Indvirkningen af Kulde og Varme og 2) Virkningen af, at en vis Paavirkning gjentages, som det for per- manente Konstruktioner maa paaregnes, i det uendelige. I. Temperaturforandringer gribe paa forskjellig Maade forstyrrende eller dog ubelejlig ind i Konstruk- 1*