Nyere Theorier for Beregningen Af Jærnkonstruktioners Bæreevne

i tionerne. Ved Sprængværksbroer unddraget man sig som bekjenclt den uheldige Virkning ved at sætte et Hængsel i Toppen, hvis man da ikke foretrækker at beregne de opstaaencle Extraspændinger og forøge Konstruktionsdelenes Styrke i Forhold dertil. Selv ved almindelige Dragere kommer der lignende Virk- ninger, som man formindsker, men ikke helt undgaar, ved at anvende Glide- eller Rullelejer, og som man ligeledes meget vel kan beregne. Uberegnelige ere derimod de Spændinger, der kunne opstaa ved Tempe- raturforskjel i en og samme Konstruktionsdel paa samme Tid, som f. Ex. i en Plade, hvis ene Side be- skinnes af Solen, medens den anden ligger i Skygge. Heldigvis vil dette Forhold ikke kunne faa synderlig Betydning undtagen maaske foi’ Dampkjedler, hvis Ildkanaler køles af Kj edel vandet, medens de bestryges af Flammen paa den modsatte Side. Det, der er gjort til Gjenstand for nærmere Forsøg, er da ogsaa et For- hold af mere almindelig Interesse, nemlig om en Kon- struktionsdel har samme Styrke i stærk Kulde som i stsei'k Varme, alt inden for de i Praxis forekommende Grænsetemperaturer. Idet vi se bort fra den egentlige „Koldskørhed“ som en Fejl, der simpelt hen skriver sig fra skadelige kemiske Bestanddele i Jærnet (Fosfor), da have de nyere Forsøg ikke givet nogen Anledning til ved Kon- struktionerne at tage særligt Hensyn til Temperatur- forandring. Selv ved 2000 C. ■— Temperaturen for en Dampkjedel med c. Atmosfærers Spænding — synes Jærnet ikke at lide væsentlige Forandringer. Heller ikke Kulde virker skadelig, tvært imod an- føres det af flere, at Styrken forøges lidt ved Kulden, hvilket jo ogsaa staar i god Samklang med, at den modsatte Virkning — en meget stærk Opvarmning — som bekjenclt ganske fjærner Jærnets Sammenhængs- kraft. Ved en Temperatur noget over 200 0 — mellem 250° og 350° — har man fundet en Aftagen i Strække- lighecl og Sejglied, som efter den ved samme Tempe- ratur indtrædende blaa Anløbning har faaet Navnet „Blaaskørlied“. De nærmere Forhold ved denne ere i øvrig ikke fuldt oplyste, og praktisk Betydning har Blaaskørheden kun for saa vidt, som den maaske kan spille en Rolle ved Kjedelexplosjoner, naar en abnorm Opvarmning af Jærnet har fundet Sted. At endelig Jærnet i glødende Tilstand er ubruge- ligt som Konstruktionsmateriale, er i mange Tilfælde ogsaa uden Betydning, idet man f. Ex. ikke vil fær- des over en brændende Bro. Derimod har dette Punkt en særlig Interesse, fordi Jærnpiller og Jærndragere i den nyere Tid anvendes efter saa stor en Maalestok i alminde- lige Bygninger, hvis Etager i Ildebrandstilfælde ikke gjærne skulde kunne styrte sammen, før f. Ex. Lofterne vare gjennembrændte. Navnlig Søjlerne ere under en Brand meget hurtig udsatte for Ødelæggelse ved efter Opvarmningen at træffes af en Vandstraale fra Sprøj- ten. I Berlin er der siden 1884 af den Grund be- falet, at alle bærende Støbejærnssøjler skulle omgives med en Isolerkappe, en Forsigtighed, som man vel næppe tør vente anvendt i private Bygninger her til Nyere Theorier for Beregningen af Jærnkonsiruktionel's Bæreevne. Lands, idet den Fordel ved Jærnsøjlerne, som Arkitek4 terne i saa stor Udstrækning have benyttet, at de syne saa lidt, derved vilde bortfalde. I Anledning af, hvad foran er anført, at der ikke er Grund til at tage særligt Hensyn til de ordinære Temperaturforandringer, som en Konstruktion udsættes for, skal det over for den af mange Praktikere fast- holdte Sætning, at Jærn er svagest i Kulde, kun bringes i Erindring, at Tilfælde, der synes at tale herfor, meget ofte lade sig forklare 1) derved, at det paagjældende Stykke har været indspændt imellem Konstruktionsdele af anden Art og med anden Varmeudvidelseskoefficient eller 2), for saa vidt det drejer sig om Jærnbånemate- riel, derved at Jorden var frossen, saa at det var de stærke Rystelser fra Færdselen, der ødelagde Jærnet elJer 3) endelig derved, at Jærnet ganske simpelt var „ koldskørt II. Virkningen af Belastningsgjentagelser har i saa lang en Aarrække været Gjenstand for Opmærk- somheden og været saa nøje undersøgt ved Forsøg, at det har været muligt at tage dette Forhold med i Be- regningerne af Konstruktionsdele. Med den Bemærk- ning, at de nyere, til Dato fortsatte og endnu ikke afsluttede Forsøg først og fremmest have bekræftet de ældre Forsøgs Resultater, skal her henvises til den i den tekn. Foren. Tidsskr. Aargang 3, 1879—80, Side 80—82 givne Udvikling* *) af den paa Forsøgene byggede Bereg- ningsmaade m. m. Det forudsættes altsaa bekjenclt, at en Række afgjørende Forsøg anstillede i Aarene 1859 — 70 i Berlin af Wøhler, der har sammenfattet Hoved- punkterne af sine Forsøgsresultater i følgende Ord: „Brud kan fremkaldes ikke blot ved en enkelt, Paavirkning af en hvilende 0>: uden Stød eller Varia- tioner virkende) Belastning, der overskrider „Bære- evnen “ (7/), men ogsaa ved oftere gjentagne Paavirk" ninger, der ikke naa op til Størrelsen B. Spændings* differenserne (Belastningens Variation) ere for saa vidt af afgjørende Betydning for Holdbarheden, som en større Variation bevirker, at den Paavirkning, der kan fremkalde Brud, bliver mindre.“ Man kan altsaa fremkalde Brud ved at gjentage Paavirkninger mindre end I?; jo mindre Paavirkningen er, desto oftere maa den gjentages, og en vis Mini- mumspaavirkning kræver uendeligt mange Gjentagelser for at fremkalde Brud. Bølger Paavirkningen frem og tilbage imellem en vis øvre og en vis lavere Værdi, saa vil Brud fremkaldes desto hurtigere, jo lavero denne sidste Grænseværdi ligger — og omvendt: der findes en Grænse inden for hvilken Variation kan taales i det Tiendelige uden at fremkalde Brud. — I Følge det anførte bør altsaa interimistiske Værker konstrueres spinklere end permanente, der skulle kunne taale Paa- virkningerne i det uendelige. Wøhler har Æren for at have tilvejebragt et over- « Vn i p -i t-> oi c < r or Pmax "4- p min *) Trykfejlen Pag. 81, Sp. 1, L. 35: v = -------------- bedes erindret (v — p max -J- p min).