Nyere Theorier for Beregningen Af Jærnkonstruktioners Bæreevne

Nyete Theorior for Beregningen af Jærnkonsiruktioners Bæreevtié. é ordentlig stort Forsøgsmateriale ligesom for, at den preussiske Regjering, da han 1870 blev forflyttet til en anden Virksomhed, lod de af ham udførte Forsøg fortsætte af Spangenberg. Denne forøgede Forsøgsma- terialet og bekræftede Wøhlers Forsøgsresultater uden i øvrigt at tilføje noget nyt. Ved Spangenbergs Død 1881 stansedes Forsøgene i Berlin; men de ere derefter gjenoptagne i Munchen ved den kongelige tekniske Høj- skoles Laboratorium under Professor I. Bauschingers Ledelse, og denne har leveret forskjellige nye Syns- punkter for sine egne og for deWølilerske Resultater. Paa Wøhlers Resultater havde Gerber i 1872 bygget en praktisk anvendelig Theori, idet lian havde paavist, at naar man for et Materiale ved Forsøg be- stemmer de til forskjellige Maximumsspændinger sva- rende Minimumsspændinger saaledes, at Paavirkninger skiftende imellem to saadanne sammenhørende Græn- ser netop kunne taales i det uendelige, da ville de sammenhørende Grænseværdier være knyttede til hinanden ved en simpel Lov (den Gerberske Parabel), der yderligere kan simplificeres ved at søge Relatio- nen mellem Middelpaa virkning og Paavirkningens Va- riation. Ligningen, der forbinder disse Værdier, er Ligning for en 2den Grads Parabel, i hvilken der kim indgaar to Konstanter*), der kunne variere for de for- skjellige Forsøgsmaterialier. Opdagelsen af den Gerberske Parabel simplificerer i høj Grad de Forsøg, som behøve at foretages med et Materiale for at faa fuld Underretning om dets Evne til i det uendelige at taale en eller anden Be- lastningsvariation. Overriver man nemlig et Prøve- legeme veel roligt Træk, altsaa ved „Brudbelastning", liar man allerede derved bestemt „den Mifldelpaavirk- ning, B, som svarer til Variationen Nul“. Ved Forsøg i det Wøhlerske Apparat til gjentagen Belastning be- stemmer man derpaa f. Ex. „den Variation, der kan taales, naar Middelpaavirkningen er Nul“ man lader Paavirkningen skifte fra P til -4- P. Man liar da to Ligninger til Konstanternes Bestemmelse, saa at man derefter kan beregne, hvilken Variation der vil kunne taales i det uendelige ved en vis omspurgt Middelpaa- virkning. Undersøger man et tredje specielt Tilfælde, nemlig Paavirkning varierende fra Nul til den største Værdi, der ved saadan Variation kan taales i det uendelige, saa har man en Kontrol paa de to andre Data saa vel som paa Rigtigheden af Gerbers Lov om Parabelen. Men selv efter denne Reduktion af Forsøgenes Omfang til en eller højst to Bestemmelser af sammen- hørende, i det uendelige tilstedelige Paavirkninger ere saadanne Forsøg et meget omfattende Arbejde: Man sætter en Stang i Forsøgsmaskinen, saa at den udsæt- tes for Paavirkning imellem to kjendte Grænser, og naar den f. Ex. efter Million Belastningsskifter brydes, saa ved man kun, at man i Praxis ikke turde tillade saadanne Fiberpaavirkninger. Man sætter altsaa et nyt Prøvestykke i Maskinen, udsat for en Del rin- *) Det forudsættes atter her, at Læseren gjennémgaar Fremstillingen i 3dje Aargang 1879—80, Side 81. gere Paavirkninger — og efter f. Ex. 50 Millioner Paavirkninger har man Grund til at tro, at man nu er kommen paa den sikre Side. Man prøver altsaa en mellemliggende Paavirkningsmaade o. s. v. — men saa- danne Forsøg tage frem for alt Tid og kræve under hele deres Varighed en uafbrudt Opmærksomhed. Derfor er det, Professor Bauschinger ved sine For- søg med Belastningsgjentagelser bl. a. har søgt at finde en Methode til ad indirekte Vej at bestemme de sammenhørende Paavirkninger, der kunne taales i det uendelige. Af Bauschingers Forsøgsresultater, der altsaa kun for en Del have haft Forsøg med Belastningsvariatio- ner i clet uendelige til direkte Gjenstand, skal følgende anføres. Som bekjendt vil en Paavirkning, der gaar noget over den oprindelige Elasticitetsgrænse, bevirke, at Ma- terialierne ved senere Paavirkning vise højere Elasti- citet, og denne kunstige Forøgelse kan drives saa vidt, at Elasticitetsgrænsen falder meget nær ved Brudgrænsen. 1. Ikke alene ved Jærnsorterne, men ogsaa ved Bronze og Zink er i Følge Bauschingers Forsøg dette Tilfældet; Virkningen fremkaldes ved Paavirkningen ikke alene i Løbet af den Tid, hvori den virker, men ogsaa som en Eftervirkning, og kan bringe Elastici- tetsgrænsen til at stige højere end til selve den benyt- tede Paavirkning. Navnlig ved Paavirkning større end Strækningsgrænsen ($) har saavel en længere Va- righed af Paavirkningen som ogsaa et længere Tids- forløb efter Virkningens Ophør kjendelig Indflydelse paa Elasticitetens Forøgelse. 2. Den øjeblikkelige Virkning paa Elasticitets- grænsen af en saadan over Strækningsgrænsen liggende Paavirkning er nemlig at forringe Elasticitetsgrænsen, men under Eftervirkningen voxer den atter op lige til Belastningens Værdi, og giver man Tid — nogle Aar —, saa voxer den derudover. 3. Strækningsgrænsen rykker altid strax op til den Værdi, som den anvendte Paavirkning havde, og en Eftervirkning, der allerede er kjendelig efter nogle Dages Forløb, men fortsættes i Uger og Maaneder, bringer Strækningsgrænsen til yderligere at stige op over den anvendte Paavirkning. 4. Paavirkninger skiftende mellem Nul og en Værdi under den oprindelige Elasticitetsgrænse have ingen Indflydelse paa Værdien af Elasticitetsgrænse eller Strækningsgrænse. 5. Paavirkninger der ligge over Elasticitets- grænsen, men underStrækningsgrænsen, forhøje strax Elasticitetsgrænsen, desto mere jo nærmere Paavirk- ningen var ved Strækningsgrænsen. Dersom Paavirk- ningen ligger meget nær ved Strækningsgrænsen, vil Elasticitetsgrænsen naa til et Maximum, idet nemlig en yderligere Forøgelse af Paavirkningen udover Strækningsgrænsen, som allerede nævnt (2) øjeblikke- lig flytter Elasticitetsgrænsen ned, saa at den først efter længere Tids Forløb atter kommer tilvejrs. 6. Elasticitetskoefficienten vil i Reglen variere paa lignende Maade som Elasticitetsgrænsen. Den kan altsaa blive forringet og derefter ved Eftervirkning