Nyere Theorier for Beregningen Af Jærnkonstruktioners Bæreevne

6 Nyere Theorier for Beregningen af Jærnkonstruktioners Éæreevné. voxe ud over sin oprindelige Værdi, men synes at voxe langsommere end Elasticitetsgrænsen. De under 1 — 6 nævnte Forsøgsresultater over Virkninger af enkelte (o: ikke i det uendelige gjen- tagne) Paavirkninger ere hovedsageligen udførte mecl strækkende Paavirkninger, idet det blot ved enkelte Forsøg er paavist,. at tilsvarende Love gjælde for sam- mentrykkende Kræfter. 7. De ad denne Vej frembragte højere Elastici- tets- og Strækningsgrænser, og da navnlig den først nævnte, mistes atter dels ved stærke Rystelser som f. Ex. ved kold Smedning og videre Bearbejdelse, eller ved Opvarmning til 350° og 450° med paafølgende resp. hurtig og langsom Afkøling. Ringere Opvarm- ning med paafølgende hurtig ellei’ langsom Afkøling, selv 10 Gange i Træk, have derimod ingen Virkning, medens stærkere Opvarmning med paafølgende Afkø- ling have stærkere Virkning, især ved hurtig Afkøling. Har Varmen været „ kirsebærrødvil hurtig Afkøling give saavel Svejsejærn som Flusjærn og Bessemerstaal Elasticitetsgrænsen Nul eller næsten Nul. De foregaaende Resultater ere fremkomne under Forsøg med Kræfter, der virkede kun i én Retning, enten alene som Træk eller alene som Tryk, udgaa- ende fra Nul. Ved Forsøg, der skiftevis bestode i Tryk og Træk, fandt Bauschinger følgende Resultater: 8. Ved Træk eller Tryk ud over Elasticitetsgræn- sen bliver Elasticitetsgrænsen for henholdsvis Tryk eller Træk betydelig nedsat, desto mere jo mere Be- lastningen har overskredet Elasticitetsgrænsen, og det er kun en forholdsvis lille Overskridelse af denne, der behøves til at nedsætte Elasticitetsgrænsen for den modsatte Belastningsmaade til Nul. En saaledes ned- sat Elasticitetsgrænse kan atter til en vis Grad hæves, men overskrider man den, saa falder strax Elasticitets- grænsen for den modsatte Belastningsmaade til Nul eller næsten til Nul. — Tiden er ved disse Fænome- ner uden Indflydelse 0: den ved Træk eller Tryk nedsatte Elektricitetsgrænse for resp. Tryk eller Træk voxer ikke i Løbet af de nærmeste 3—4 Dage og i de nærmeste Ugers Løb kun lidet eller intet. 9. Ved sukcessiv tiltagende, mellem Træk og Tryk skiftende Paavirkninger bliver Elektricitetsgræn- sen for modsat Paavirkning først nedsat, naar Paavirk* ningen overskrider den oprindelige Elektricitets- grænse. 10. Naar Elasticitetsgrænsen for Træk eller Tryk er bragt ned ved at anvende Tryk eller Træk større end den oprindelige Elasticitetsgrænse (se 8), saa kan den atter veel sukcesciv voxende, mellem Træk og Tryk skiftende Paavirkninger bringes op, men kun til en vis Grænse, der ligger betydelig under den oprindelige Elasticitetsgrænse. Denne lavere Værdi skal her betegnes som „den naturlige Elasti- citetsgrænse . “ — Man kan altsaa i Følge disse Sætninger vilkaarlig flytte Elasticitetsgrænsen op (ved stigende Paavirknin- ger i den paagjældende Retning) eller ned (ved stærk Paavirkning i modsat Retning) og saaledes forstyrre den Symmetritilstand over for Paavirkninger, hvori Materialet fra Begyndelsen befinder sig. Efter en saa- dan Forstyrrelse kan man atter ved voxende skiftende Paavirkninger tilvejebringe en Symmetritilstand, der imidlertid afviger fra den oprindelige, idet Materialets elastiske Omraade ved at flyttes frem og til- bage er blevet betydelig indskrænket. — Skal et Materiale bedømmes efter enkelte For- søgsresultater med Hensyn til Elasticitetsgrænse o. s. v. vil det altsaa være af yderste Vigtighed at vide, om det endnu er i sin Naturtilstand, og dette vil ofte være yderst vanskeligt at garantere; det synes i saa Fald at være det sikreste at bestemme den under 10 omtalte Symmetritilstand, som ikke er afhængig af de forudgaaende tilfældige Paavirkninger. Denne Tilstand tør antages ret jævnligt at forekomme i Praxis (f. Ex. ved Stempelstænger og lignende, der arbejde frem og tilbage med lige store Modstande i begge Retninger) og i Henhold til, hvad der tidligere er nævnt, at man i Konstruktionerne bør undgaa Paa- virkninger, der overskride Elasticitetsgrænsen, vil man have at sikre sig, at den i Følge 10 fremkommende lavere Elasticitetsgrænse ikke overskrides. Som det nedenfor skal omtales mener Bauschinger, at der og- saa ad anden Vej er tilvejebragt Bevis for Nødvendig- heden heraf, nemlig ved de Wøhlerske og senere lig- nende Varighedsforsøg. Siden 1881 har Bauschinger selv haft Lejlighed til at foretage Forsøg efter Wøhlers Methode, af hvilke han uddrager følgende Resultater (medens de under 1 — 10 omtalte Besultater referere sig til Forsøg med enkelte eller dog kun et mindre Antal Gange paa hvert Prøvelegeme anvendte Paavirkninger, drejer det sig altsaa i det følgende om Paavirkninger i mib li onvis). 11. Naar gjentagne Paavirkninger til Træk skifte imellem Nul og en højere Grænse, der ligger tæt ved den oprindelige Elasticitetsgrænse, saa ville selv 5 til 16 Millioner Paavirkninger ikke fremkalde Brud. Bau- schinger føjer til denne Sætning to væsentlige Bemærk- ninger, nemlig dels at selv smaa Fejl i Materialet have vist sig at have en meget ugunstig Virkning, navnlig ved de homogene Materialier (Flusjærn og Flusstaal), dels at Sætningen kun gjælder for den op- rindelige Elasticitetsgrænse, saa at man maa have absolut Sikkerhed for, at denne ikke er flyttet paa den i det foregaaende omtalte Maade ved en eller anden tilfældig Paavirkning. 12. Ved saadanne hyppige Paavirkninger skif- tende fra Nul til en øvre Grænse tæt ved eller end* ogsaa lidt over den oprindelige Elasticitetsgi’ænse voxer Elasticitetsgrænsen ud over, ofte endogsaa langt ud over den øvre Grænse for Paavirkningerne, og den voxer desto mere, jo hyppigere Paavirkningen gjen- tages, dog uden at kunne naa ud over et vist Punkt. 13. Gjentagne Paavirkninger, der bevirke en Forhøjelse af Elasticitetsgrænsen som omtalt under 12, fremkalde ikke Brud. (Dette indbefatter vel egentlig Sætning 11). Ligger derimod Paavirkningens øvre