Nyere Theorier for Beregningen Af Jærnkonstruktioners Bæreevne

Forfatter: A. Poulsen

År: 1889

Forlag: Hoffenberg & Traps Etabl.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 15

UDK: 5319:69

Emne: Særtryk

Særtryk af „Den tekniske Forenings Tidsskrift". 13. Aarg. 3.—4. Hæfte. 1889—90.

INDUSTRI-FORENINGEN.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 24 Forrige Næste
Nyere Theorier for Beregningen af Jærnkonstruktioners Bæreevne. 7 Grænse saa højt, at Elasticitetsgrænsen ikke kan brin- ges til at stige dertil, saa indtræder der Brud efter et ringere Antal Belashiingsskifter. I Sætningerne 12 og 13 ligger Forklaring paa det af Wøhler fundne paafaldende Forhold, at Materi- alier i det uendelige taalte Paavirkninger skiftende fra Nul til op over Elasticitetsgrænsen (den oprinde- lige) — idet nemlig selve Paavirkningerne have bragt Elasticitetsgrænsen op. 14. Brudmodstanden, 0 : Modstanden mod Over- rivning ved eri langsomt tiltagende tilstrækkelig stor enkelt Paavirkning (5), bliver ikke formindsket, men snarere foi’øget derved, at Materialet først udsættes for Paavirkninger i millionvis som de under 11, 12 og 13 omtalte og 15. disse frembringe ingen Forandring i Jærnets og Staalets Struktur. Ogsaa Brudfladens Kontrak- tion og Prøvestykkets Forlængelse ere i det væ- sentlige ens, hvad enten et Prøvestykke forinden Over- rivningen har været underkastet Millioner af Belast- ningsskifter eller ej. Hvis derimod et Brud fremkal- des ved selve „Varighedsforsøgeneere Fladens Kon- traktion og Stykkets Forlængelse væsentlig mindre. Endelig mener Bauschinger, at følgende Sætning kan opstilles. 16.. Paavirkninger, der skifte imellem lige store Tryk og Træk kunne taales i det uendelige, for saa vidt de ikke, overskride „den naturlige Elasticitets- grænse “ (se 10 ) Bauschinger betragter ingenlunde de Varigheds- forsøg, paa hvilke Sætningerne 11 — 16 støtte sig, som afsluttede, men disse Sætninger have ikke desto min- dre stoi* Værdi. Dels indeholdes der i dem en ratio- nel Begrundelse af de Wøhlerske (og senere) Forsøgs- resultater, idet man kort vil kunne udtrykke sig saa- ledes, at de Belastningsskifter, der kunne gjentages i det uendelige uden at fremkalde Brud, maa holde sig inden for Materialets elastiske Omraade, som jo i Følge 13 og 16 (cfr. 8 og 10) kan have en meget forskjel- lig Beliggenhed. Men desuden vise Bauschingers Re- sultater hen til den meget ønskelige Mulighed, at Va- righedsforsøg — der, saaledes som ogsaa Navnet an- tyder, kræve særdeles lang Tid — kunne tænkes er- stattede ved Forsøg med enkeltvis Paavirkning, hvil- ket utvivlsomt i høj Grad vilde bidrage til, at de vandt Indgang i Praxis. I Følge Sætning 16 skulde jo nemlig Forsøg for at finde den Belastningsvariation, der kan taales i det uendelige, naar Middelpaavirkningen er Nul, kunne ud- føres ved først at overanstrænge et Prøvestykke, saa at dets Elasticitet i modsat Retning falder til lien ved Nul, og derpaa atter ved sukeessivt voxende skiftende Belastninger hæve Elasticitetsgrænsen saa højt, som det er muligt O: til „den naturlige Elasticitets- grænse^, der saaledes giver et Punkt af den Gerber- ske Parabel Et andet Punkt af denne bestemmes i Følge Sagens Natur uden Varighedsforsøg, nemlig „Mid- delpaavirkningen svarende til Variation Nul“ o; Brud- grænsen, og selv en Kontrol paa den derved bestemte Parabel faas i Ifølge Bauschingers Sætninger 12 og 13 forholdsvis let, idet man undersøger, hvor højt man ved de fra Nul udgaaende Paavirkninger kan hæve Elasti- citetsgrænsen. Hvor stor Værdi man end vil tillægge disse Bau- schingers Resultater, maa det ikke tabes af Syne, at Rigtigheden af de Wøhlerske Resultater og den cler- paa byggede Theori — den Gerberske Parabel — ikke staar og falder med dein. Disse sidste ere nem- lig i ethvert Tilfælde bievne bekræftede af Bauschinger uafhængig af, hvad han har fundet og udtrykt i det under 11 —16 refererede. Anvendelsen af Wøhlers Resultater i Praxis har fra enkelte Sider fremkaldt Indsigelse — navnlig mod en ensidig Benyttelse uden Hensyn til de mange andre Forhold, der, ligesom Belast- ningsgjentagelse, kunne have Betydning for Bæreevnen i permanente Konstruktioner; men fra endnu flere Sider er Sagens Betydning bleven anerkjendt ogsaa udenfor Tyskland. I England har man paaberaabt sig Forsøg af ældre Datum end Wøhlers, idet Baker, den ene af Forthbroens Konstruktører, nævner Forsøg fra 1849 med Bøjning af Støbejærns-Stænger frem og til- bage samtidig med, at en Pendulvægt udsatte Prøve- legemet for Stødvirkninger. De vundne Resultater harmonere med de Wøhlerske — men ville næppe kunne give et saa klart Overblik over Forholdene som disse, ved hvilke Stødvirkning og alle andre Aarsager til Brud end netop selve Belastningsgjentagelsen med Flid ere udelukkede. Kun ved at undersøge hver Art af skadelige Paavirkninger for sig kan man for- mentlig til sidst naa til et Overblik over, hvad de alle i Forening kunne bevirke. Baker har ogsaa selv an- stillet Forsøg med Støbfijærn, Smeddejærn og Staal og anbefaler at fortsætte „Varighedsforsøgene“ for at faa et paalideligt Grundlag for Beregninger — siden da (1885) ere for øvrigt netop Bauschingers Forsøgsresul- tater bievne offentliggjorte (i 1886) — men Baker mener ikke, at man tør skyde Sagen fra sig ved at henvise til Forsøgenes Fortsættelse, idet han tvært imod opfordrer Konstruktørerne til selv at tage Initia- tivet til en mere rationel Dimensjonsberegning end den, der endnu i England forlanges af Myndighederne. Veel Forthbroen f. Ex. havde .Board of trade forlangt Sikkerhedsgrad 4 regnet fra Materialets Brudgrænse, en Fordring, cler af Konstruktørerne er betragtet som aldeles utilfredsstillende, og kun har været bestem- mende for Paavirkning ved Vindtryk o. 1., altsaa for sjældent forekommende Paavirkninger, medens der i øvrigt efter Omstændighederne er anvendt indtil mere end dobbelt saa stor Sikkerhed. III. Dei’ er paa de Wøhlerske Resultater bygget ad- skillige for den praktiske Anvendelse bestemte Form- ler. For saa vidt dette kunde synes at tyde paa, at Forsøgsresultaterne tilstede afvigende Opfattelser, skal det strax bemærkes, at Forskjellen hidrører fra, at de forskjellige Autorer, idet de konstruerede deres System inden for den ved Forsøgene givne Ramme og ønskede at holde sig paa den sikre Side af Rammen, have tangeret denne paa forskjellige Steder, den ene her.