Nyere Theorier for Beregningen Af Jærnkonstruktioners Bæreevne
Forfatter: A. Poulsen
År: 1889
Forlag: Hoffenberg & Traps Etabl.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 15
UDK: 5319:69
Emne: Særtryk
Særtryk af „Den tekniske Forenings Tidsskrift". 13. Aarg. 3.—4. Hæfte. 1889—90.
INDUSTRI-FORENINGEN.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Nyere Theorier for Beregningen af Jærnkonstruktioners Bæreevne.
7
Grænse saa højt, at Elasticitetsgrænsen ikke kan brin-
ges til at stige dertil, saa indtræder der Brud efter et
ringere Antal Belashiingsskifter.
I Sætningerne 12 og 13 ligger Forklaring paa
det af Wøhler fundne paafaldende Forhold, at Materi-
alier i det uendelige taalte Paavirkninger skiftende
fra Nul til op over Elasticitetsgrænsen (den oprinde-
lige) — idet nemlig selve Paavirkningerne have bragt
Elasticitetsgrænsen op.
14. Brudmodstanden, 0 : Modstanden mod Over-
rivning ved eri langsomt tiltagende tilstrækkelig stor
enkelt Paavirkning (5), bliver ikke formindsket, men
snarere foi’øget derved, at Materialet først udsættes for
Paavirkninger i millionvis som de under 11, 12 og
13 omtalte og
15. disse frembringe ingen Forandring i Jærnets
og Staalets Struktur. Ogsaa Brudfladens Kontrak-
tion og Prøvestykkets Forlængelse ere i det væ-
sentlige ens, hvad enten et Prøvestykke forinden Over-
rivningen har været underkastet Millioner af Belast-
ningsskifter eller ej. Hvis derimod et Brud fremkal-
des ved selve „Varighedsforsøgeneere Fladens Kon-
traktion og Stykkets Forlængelse væsentlig mindre.
Endelig mener Bauschinger, at følgende Sætning
kan opstilles.
16.. Paavirkninger, der skifte imellem lige store
Tryk og Træk kunne taales i det uendelige, for saa
vidt de ikke, overskride „den naturlige Elasticitets-
grænse “ (se 10 )
Bauschinger betragter ingenlunde de Varigheds-
forsøg, paa hvilke Sætningerne 11 — 16 støtte sig, som
afsluttede, men disse Sætninger have ikke desto min-
dre stoi* Værdi. Dels indeholdes der i dem en ratio-
nel Begrundelse af de Wøhlerske (og senere) Forsøgs-
resultater, idet man kort vil kunne udtrykke sig saa-
ledes, at de Belastningsskifter, der kunne gjentages i
det uendelige uden at fremkalde Brud, maa holde sig
inden for Materialets elastiske Omraade, som jo i Følge
13 og 16 (cfr. 8 og 10) kan have en meget forskjel-
lig Beliggenhed. Men desuden vise Bauschingers Re-
sultater hen til den meget ønskelige Mulighed, at Va-
righedsforsøg — der, saaledes som ogsaa Navnet an-
tyder, kræve særdeles lang Tid — kunne tænkes er-
stattede ved Forsøg med enkeltvis Paavirkning, hvil-
ket utvivlsomt i høj Grad vilde bidrage til, at de
vandt Indgang i Praxis.
I Følge Sætning 16 skulde jo nemlig Forsøg for at
finde den Belastningsvariation, der kan taales i det
uendelige, naar Middelpaavirkningen er Nul, kunne ud-
føres ved først at overanstrænge et Prøvestykke, saa
at dets Elasticitet i modsat Retning falder til lien ved
Nul, og derpaa atter ved sukeessivt voxende skiftende
Belastninger hæve Elasticitetsgrænsen saa højt, som det
er muligt O: til „den naturlige Elasticitets-
grænse^, der saaledes giver et Punkt af den Gerber-
ske Parabel Et andet Punkt af denne bestemmes
i Følge Sagens Natur uden Varighedsforsøg, nemlig „Mid-
delpaavirkningen svarende til Variation Nul“ o; Brud-
grænsen, og selv en Kontrol paa den derved bestemte
Parabel faas i Ifølge Bauschingers Sætninger 12 og 13
forholdsvis let, idet man undersøger, hvor højt man ved
de fra Nul udgaaende Paavirkninger kan hæve Elasti-
citetsgrænsen.
Hvor stor Værdi man end vil tillægge disse Bau-
schingers Resultater, maa det ikke tabes af Syne, at
Rigtigheden af de Wøhlerske Resultater og den cler-
paa byggede Theori — den Gerberske Parabel —
ikke staar og falder med dein. Disse sidste ere nem-
lig i ethvert Tilfælde bievne bekræftede af Bauschinger
uafhængig af, hvad han har fundet og udtrykt i det
under 11 —16 refererede. Anvendelsen af Wøhlers
Resultater i Praxis har fra enkelte Sider fremkaldt
Indsigelse — navnlig mod en ensidig Benyttelse uden
Hensyn til de mange andre Forhold, der, ligesom Belast-
ningsgjentagelse, kunne have Betydning for Bæreevnen
i permanente Konstruktioner; men fra endnu flere
Sider er Sagens Betydning bleven anerkjendt ogsaa
udenfor Tyskland. I England har man paaberaabt sig
Forsøg af ældre Datum end Wøhlers, idet Baker, den
ene af Forthbroens Konstruktører, nævner Forsøg fra
1849 med Bøjning af Støbejærns-Stænger frem og til-
bage samtidig med, at en Pendulvægt udsatte Prøve-
legemet for Stødvirkninger. De vundne Resultater
harmonere med de Wøhlerske — men ville næppe
kunne give et saa klart Overblik over Forholdene som
disse, ved hvilke Stødvirkning og alle andre Aarsager
til Brud end netop selve Belastningsgjentagelsen med
Flid ere udelukkede. Kun ved at undersøge hver
Art af skadelige Paavirkninger for sig kan man for-
mentlig til sidst naa til et Overblik over, hvad de alle
i Forening kunne bevirke. Baker har ogsaa selv an-
stillet Forsøg med Støbfijærn, Smeddejærn og Staal og
anbefaler at fortsætte „Varighedsforsøgene“ for at faa
et paalideligt Grundlag for Beregninger — siden da
(1885) ere for øvrigt netop Bauschingers Forsøgsresul-
tater bievne offentliggjorte (i 1886) — men Baker
mener ikke, at man tør skyde Sagen fra sig ved at
henvise til Forsøgenes Fortsættelse, idet han tvært
imod opfordrer Konstruktørerne til selv at tage Initia-
tivet til en mere rationel Dimensjonsberegning end
den, der endnu i England forlanges af Myndighederne.
Veel Forthbroen f. Ex. havde .Board of trade forlangt
Sikkerhedsgrad 4 regnet fra Materialets Brudgrænse,
en Fordring, cler af Konstruktørerne er betragtet som
aldeles utilfredsstillende, og kun har været bestem-
mende for Paavirkning ved Vindtryk o. 1., altsaa for
sjældent forekommende Paavirkninger, medens der
i øvrigt efter Omstændighederne er anvendt indtil mere
end dobbelt saa stor Sikkerhed.
III.
Dei’ er paa de Wøhlerske Resultater bygget ad-
skillige for den praktiske Anvendelse bestemte Form-
ler. For saa vidt dette kunde synes at tyde paa, at
Forsøgsresultaterne tilstede afvigende Opfattelser, skal
det strax bemærkes, at Forskjellen hidrører fra, at de
forskjellige Autorer, idet de konstruerede deres System
inden for den ved Forsøgene givne Ramme og ønskede
at holde sig paa den sikre Side af Rammen, have
tangeret denne paa forskjellige Steder, den ene her.