Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

3 Der skulde dog vel ikke være noget særdeles Farligt ved hende for neden? Nei, hverken Hund eller Løve, kun et langt Slæb, der seer ud som en Hale, men det er jo Moden. Hendes Øie funkler, men bliver jeg skudt, saa skeer det dog neppe med en Revolver. Jeg maa samle mig paa et Svar. „Min ædle Frøken, jeg beundrer Deres Astronomi og troer at gjætte Deres Gaade. I Sandhed, Jorden er den store, tunge og dog saa lette Fugl, der, skjøndt uden Vinger og uden at blive træt, bestandig kredser omkring Solen; den er Fluen, der ikke flyver ind i Lyset; den er som Skibet, der holder sin bestemte Kurs i det umaalelige Ætherhav, Millioner gaae om Bord og fra Borde, uden at der skeer mindste Standsning; men, lad mig tilføie, blandt alle Levende paa Jorden er dog Mennesket, og blandt Menneskene Kvinden“ — han bøier sig frem og udstrækker sine Arme, men borte er hun. Vor Vandringsmand gaaer videre. Det overraskende Syn har sat hans Phantasi i Bevægelse, og Eftertanken har vakt alvorlige Spørgsmaal hos ham, som ikke mere lade sig tilbagetrænge. Han seer sig selv paa den rul- lende Klode midt i en Vrimmel af talløse levende Væsner. Individer af forskjellige Slægter og Arter myldre frem og forsvinde; Mennesket gjør jo her ingen Undtagelse fra Dyret; hvad betyder det Hele? Jordens Bane, Aarstidernes Skiften, Storm og Stille, Varme og Kulde, Alt bestaaer i lutter Omskiftning; Omskiftelsens Lov gjælder ikke blot for den livløse Natur, men ogsaa, og det især, for den levende. Er der da i alt dette ingen Plan, ingen Hensigt, intet sidste Maal? Fødes Mennesket for at døe som Ormen, og Ormen som Planten? Den ene Tanke vækker den anden, det ene Spørgsmaal 1*