Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag
Forfatter: R. Nielsen
År: 1880
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 88
UDK: 331 Nie
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3
Der skulde dog vel ikke være noget særdeles Farligt
ved hende for neden? Nei, hverken Hund eller Løve,
kun et langt Slæb, der seer ud som en Hale, men det
er jo Moden. Hendes Øie funkler, men bliver jeg skudt,
saa skeer det dog neppe med en Revolver. Jeg maa
samle mig paa et Svar. „Min ædle Frøken, jeg beundrer
Deres Astronomi og troer at gjætte Deres Gaade.
I Sandhed, Jorden er den store, tunge og dog saa lette
Fugl, der, skjøndt uden Vinger og uden at blive træt,
bestandig kredser omkring Solen; den er Fluen, der
ikke flyver ind i Lyset; den er som Skibet, der holder
sin bestemte Kurs i det umaalelige Ætherhav, Millioner
gaae om Bord og fra Borde, uden at der skeer mindste
Standsning; men, lad mig tilføie, blandt alle Levende
paa Jorden er dog Mennesket, og blandt Menneskene
Kvinden“ — han bøier sig frem og udstrækker sine
Arme, men borte er hun.
Vor Vandringsmand gaaer videre. Det overraskende
Syn har sat hans Phantasi i Bevægelse, og Eftertanken
har vakt alvorlige Spørgsmaal hos ham, som ikke mere
lade sig tilbagetrænge. Han seer sig selv paa den rul-
lende Klode midt i en Vrimmel af talløse levende
Væsner. Individer af forskjellige Slægter og Arter
myldre frem og forsvinde; Mennesket gjør jo her ingen
Undtagelse fra Dyret; hvad betyder det Hele? Jordens
Bane, Aarstidernes Skiften, Storm og Stille, Varme og
Kulde, Alt bestaaer i lutter Omskiftning; Omskiftelsens
Lov gjælder ikke blot for den livløse Natur, men ogsaa,
og det især, for den levende. Er der da i alt dette
ingen Plan, ingen Hensigt, intet sidste Maal? Fødes
Mennesket for at døe som Ormen, og Ormen som Planten?
Den ene Tanke vækker den anden, det ene Spørgsmaal
1*