Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

4 jager det andet; vor eensomme Vandrer overvældes af Mangfoldigheden og er nærved at tabe sig i en Drøm. Pludselig seer han et nyt Syn; en Kæmpe- skikkelse stiger op af Afgrunden og fæster sine Ildøine paa ham; det er Jordens Aand, der forelægger ham en ny Gaade: „Hvad er det for en Skabning, som paa een Gang er baade grusom og mild, ypperlig fremfor Alle og derhos den elendigste af Alle, som finder et Hjem overalt, og er dog overalt hjemløs? Løser Du mig denne Gaade, saa er jeg i din Magt; hvis ikke, drager jeg Dig ned i Dybet.“ Den unge Mand betænker sig ikke længe. Han kjender sin Slægt og sig selv saa meget, at han strax kan give Svar, og hermed lade vi ham fare. Hvilket Rovdyr kan vel være grusommere end Men- nesket, og dog igjen saa elskeligt, mildt og forsonligt, som Mennesket? Hvor dybt bevæget kan Mennesket ikke blive, naar Medlidenhed er i dets Sjæl, naar Kjær- lighed rører dets Hjerte; men at forfærdelige Liden- skaber ogsaa kunne boe i dets Natur, og Vold og Grumhed betegne dets Vei, lærer Historien. Mennesket, den yp- perste af alle Skabninger, forstaaer at nyde Livet og glæde sig. Hvo kan vel føle Lykken som et Menneske; men just af den Grund kan Mennesket ogsaa blive den elendigste blandt alle Skabninger, thi den rige Be- gavelse, der sætter ham i Stand til at tømme Nydelsens Bæger, er netop Betingelsen for at tøniine Smerternes Kalk, naar Ulykken bryder ind. Ogsaa Dyret kan føle sig smertelig bevæget, kan klynke og klage, som Lugien naar dens Rede er plyndret; men det kan glemmes snart, og Tiden atter bringe nyt Stof til Nydelse og Glæde. Saaledes ikke med Mennesket, naar Haabet