Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

7 søge sit egenlige Hjem i Aandens Verden. Saa maa det da ikke blot virke ved jordiske Midler for jordiske Øiemed, men ogsaa fyldestgjøre Aandens Krav og ar- beide for det Evige. Er da Mennesket virkelig saa dybt adsplittet i sig selv, at Aandens Krav nødvendig maa udelukke ethvert Hensyn til det Timelige, og om- vendt Timelighedens Krav udslette hver Aandens For- dring? Det vilde da være forfærdeligt. Hdler ikke kunne vi forstaae, at Mennesket til en Tid kan arbeide saa udelukkende for det Timelige, at det ganske for- glemmer det Aandelige, og saa i andre Øieblikke give sig saaledes hen til det Aandelige, at det Timelige, det Legemlige fuldstændig er overseet. Derimod kunne vi forstaae, at om end det Evige i Mennesket altid maa beherske det Timelige, saa maa der dog være skiftende Tider, da snart det Legemlige, snart det Aandelige, snart det Timelige, snart det Evige træder i Forgrunden. Menneskets Liv er ikke blot en Gave, det er i Aandens Navn en væsenlig Opgave. Vi leve, for at lære, og vi lære for at leve. Det vil heraf forstaaes, at saa velgjørende det end er, at høre Noget om det evige Liv hver Søndag i Kir- ken, saa vil den store Opgave dog blive den, at forene Evighedens Krav med vore timelige Arbeider saaledes, at vi selv i det Legemlige arbeide for det Aandelige. I Kirken, naar Menighedssangen lyder, og Præsten for- kynder Ordet, forstaae vi det Alle, Rige og Fattige, Unge og Gamle, at der uafladelig i al vor Vandel, i alle vore Gjerninger maa virkes for det evige Liv; men naar Andagtstimeu er forbi, og Menigheden skilles, for- staae vi saa at tilegne os, hvad vi have hørt? Kunne vi under Hverdagens virkelige Arbeider bringe det