Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

17 gjælder, Naturkræfterne forgudes, Udødelighedstroen haanes, og den store Verden med de utallige Midler staaer endnu lige saa truende, lige saa farefuld og fjendtlig mod Mennesket som forhen. Holde vi os særlig, ikke til Videnskaben, men til de saa kaldte praktiske Arbeider, gjælder jo det Samme. „Hvad gavner det vel et Menneske, om han vandt den ganske Verden, men tog Skade paa sin Sjæl?“ denne advarende Stemme trænger ind i Samvittigheden og minder os om, at det Evige ikke tør glemmes. Dette Nærværende, om det end seer nok saa smilende ud, er dog ikke i Stand til at give den Rige, den Lykkelige et saa fuldstændigt Indtryk af Tilfredshed, at han med fuld og klar Bevidsthed kan sige det evige Liv Farvel. Han kan bedøve sig i Nydelser, men der kommer Øie- blikke, da han med Væmmelse stirrer ind i det aendelig Tomme. Han kan tage sig sammen, arbeicle og specu- lere paa at blive endnu, rigere, maaskee den rigeste Mand i sin Samtid, men Døden staaer truende i Bag- grunden; Arbeiderne trætte, og Trætheden og Matheden kan blive saa stor, at han i Alvor misunder den Fattige. Han, der sagde: Salige ere de Fattige, vilde dog vist ikke anprise Fattigdommen for dens egen Skyld, som var det en Forbrydelse at stræbe efter Velstand og Rigdom; nei, vi tør vel forstaae ham saaledes, at han gjorde det for Sjælens Skyld, idet han saa myndigt og kraftigt mindede om, at netop det Timelighedens tunge Tryk, der hviler paa den Fattige, har i Forhold til det Evige en opløftende Kraft, og kan ved at styrke Troen virke frigjørende. Under Arbeidets Byrde kan Selvvirksomheden voxe, og den Arbeidende blive opmærksom paa, at en Fri- 2