Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

18 hedens Trang boer dybt i hans Sjæl; han vil da stadig mindes om, at der i den nærværende Verden umulig kan findes det, som fyldestgjør denne Trang, han vil i Troen erkjende, at Frihedens Varsler, men ikke Fri- heden selv, kan findes paa Jorden. Jo redeligere han arbeider, desto inderligere vil han forstaae, at Kjærlig- hedens frelsende Gud alene er Frihedens Ophav, og at al den Frihed, der opnaaes i det Timelige, kun faaer Betydning som Forberedelse for, hvad der venter os i Evigheden. Det vil efterhaanden gaae op for ham, at det ikke er den Fattige alene, der trænger til Andre, men at Menneskene i Samfundet trænge til hverandre indbyrdes: Kjærlighedens Ophav har villet, at de skulle arbeide med hverandre og for hverandre gjensidig. Ganske vist ere Arbeidernes Vilkaar langt fra at være overalt som de burde; men gaae vi tilbunds i Sagen og spørge, hvor den oprindelige Skyld egenlig maa søges, da kan den umulig ligge hos enkelte Men- nesker. Hvad hjalp det vel, om alle Rige bleve fattige, mon de Fattige uden Undtagelse derved alle vilde blive velhavende? Det er en i Naturen begrundet Tingenes Orden, paa hvis videre Udvikling Menneskeaanclen skal prøve sine Kræfter. Skal Prøven lykkes, maa det Evige i Sandhed, Retfærdighed og Kjærlighed være med; thi en voxende Frihed uden Retfærdighed og Kjærlighed er kun en skinnende Boble, en Indbildning. Hvad hjælpe vel alle de store Fremskridt i det Udvortes, naar Egennytte, Havesyge, Misundelse sidde fast i det Indvortes, naar den Fattige misunder den Rige, og den Rige i al sin Egennytte arbeider paa, om det endnu engang var muligt, at gjøre den Fattige til Træl. Den haarde, strænge Natur stiller Opgaverne, men først i