Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

22 Ifølge en gammel Misforstaaelse har man villet stille dem begge paa samme Trinstige, saaledes nemlig, at Almueunderviisningen skulde indtage det nederste, den lærde Underviisning det øverste Trin. At dette er en Misforstaaelse, lader sig tydelig paavise. De to Slags Underviisning danne to forskjellige Kredse; de ere indbyrdes saa uligeartede, at en trinviis Opgang eller Nedgang fra den ene til den anden, naar vi see nærmere til, umulig kan finde Sted. Det Uligeartede bliver her kjendeligt paa et dobbelt Forhold mellem Lyset og Livet. Lyset er for Livets Skyld! Saa længe vi ufravigelig holde os til denne Grundsætning, maae vi nødvendig forblive i den Kreds, hvortil Almue- underviismngen hører, selv om Kredsen nok saa meget udvides. Vende vi derimod Forholdet om og sige: Livet er for Lysets Skyld, da træde vi ind i en anden Kreds, de almene Erkj endelsers Kreds, den Ideernes lysende Kreds, der omfatter Lærdom og Videnskab. At Lyset er for Livets Skyld, vil jo med andre Ord sige, at Underviisningen ikke i og for sig er Maal, men Middel; at vi ikke leve for at blive underviiste, men blive underviiste for at kunne leve. Allerede heri ligger en Antydning saa vel af Underviisningens Indhold som af dens Omfang. Hvad er det vel, hvorom vi skulle undervises? Det er jo om saadanne Ting, de være udvortes eller indvortes, legemlige eller aandelige, som allernærmest vedkomme os selv; for saa vidt vi ere Mennesker og leve i menneskelige Forhold. Lige fra det Øieblik af, da Barnet begynder at skjønne, indtil det Tidspunkt, da Skolen kan tage sig af det, foregaaer der en naturlig, stadig fortsat Underviisning. Det er et rigt og storartet Udbytte, denne Underviisning giver.