Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

23 Barnet, der i de første Aar underviser sig selv paa Vink og Tegn af Andre, er jo et lille Geni, der gjør forbausende Fremskridt. Skoleunderviisningen, hvor let den end gaaer, er i Sammenligning hermed at ansee for treven og besværlig. Barnets første geniale Selv- udvikling foregaaer som ved en guddommelig Indskydelse. I Skolen derimod skal Barnet saa at sige begynde med at blive sig sin Uvidenhed bevidst; det skal udtrykkelig vænnes til at være opmærksom paa Lærerens Ord og af ham modtage Stof, det ikke besidder i sig selv, men flittig maa bearbeide, for at vinde fremad. En mærke- lig Overgang — fra en første Tilstand, da Livet selv udstraaler Lys i vidunderlige Glimt, et Lysskær fra Paradiis, til et andet og, som det kunde synes, lavere Trin, hvor Sjælen, fattig paa Indhold, maa være som et Kar, der draabeviis fyldes udenfra, eller dog som et dunkelt Speil, der laaner sit Lys og sine Billeder fra en Yderverden, hvis overvældende Rigdom det har vanskeligt ved at indprænte sig og bevare i tyde- lige Træk. Vecl denne Overgang tør vi aldrig glemme, at Lyset er for Livets Skyld, thi enhver kj endelig Forvex- ling af Lys og Liv gjør vore Anstrængelser frugtesløse og nedsætter vort Arbeides Værd. Hvad der meddeles udenfra, maa for Forstaaelsens og Tilegnelsens Skyld svare Punkt for Punkt til det, som kommer indenfra, saa at det Modtagende og det Selvvirksomme i Sjælen gjennem alle' Svingninger bringes i behørig Ligevægt: kun paa disse Betingelser vil en virkelig sund og sand Udvikling af Livskræfterne kunne foregaae. At Læreren har en sikker Sands og et skarpt Blik for de barnlige Individers forskj eilige Trang, naturlige Begavelse og