Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

69 somhelst, der særlig angaaer enten Videnskaben eller Kunsten eller det borgerlige Livs mangfoldige Opgaver. Men Alt, hvad dens Lys falder paa, faaer Klarhed i Menneskets Indre, en Klarhed, hvoraf det kan sees, hvorledes det i Tid og Evighed maa forholde sig til det personlige Liv. Til en levende Tro paa Personlig- hedens og Sandhedens Aand maa den hele Religion væsenlig kunne henføres. Denne Aand er ikke et af- bleget Væsen, der lever af tilvante Talemaader; den er jo Kraftens Aand, en Sprogets og Tankernes Aand, der ikke vil nøies med forældede Billeder uden Friskhed i Farve, uden Frodighed i Væxt. Den Troens Aand, som i Personlighedens Navn randsager „Guds Dyb- heder“, randsager ogsaa Verdens Dybheder og magter Kulturens Tanker. Den troesfornegtende Viisdom har Ret, naar den paastaaer, at alle de Billeder og Forestillinger, vi kunne danne os om en tilkommende Verden, nærmere beseete, opløse sig i Taage; men heraf følger ingen- lunde, at en saadan Verden ikke er til. Heraf følger kun, at vi, hvad Forholdet mellem det Nærværende og det Tilkommende angaaer, ikke bør fortabe os i Grub- lerier, men holde os til, livad der ligger nær, personlige Udviklingslove. Det er jo ikke den store udvortes Verden med dens Gjerninger og Arbeider, der skal følge os ind i Evigheden; men den Verden, der er i vor Sjæl, den Verden, vi her under Indtryk fra det Udvortes have dannet og bearbeidet i vort eget Sind, denne indvortes Verden er det, der følger os ind i Evigheden. At ethvert nogenledes udviklet Menneske bærer i sig en indvortes Verden, en Verden af Følelser, Forestillinger, Tanker og Længsler, er vitterligt; at