Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

68 kunne føres i Litteraturen uden Skade, nei tvertimod til Bedste, for den Overbeviisning, hvorpaa det sædelige Samfund er begrundet. Fritænkerne og den positive Religions Forsvarere gaae nu hver sine Veie. De Førstes Maal er allerede bekjendt, men hvorledes vil det gaae med de Sidste? Som Orthodoxe maae de udtrykkelig paastaae, at den religiøse Overlevering slet Intet har at betyde, naar den ikke er kirkelig, streng dogmatisk; de maae paa det Kraftigste indskærpe, at den offenlige Sædelighed og med den Staten vil gaae tilgrunde, hvis Grundlaget ikke styrkes ved en Mirakeltro, som i hvert Øieblik formaaer at tage den menneskelige Fornuft til Fange. De Orthodoxe ville, hvis de gaae ærlig tilværks, blive nødsagede til at bryde Staven over hele den verdslige Videnskab og faae Kulturstrømmen imod sig. De kunne umulig trænge igjennem, og have kun Valg mellem Et af To: enten erklære Staten med dens almeenreligiøse Grundlag for en Hedning og arbeide for den orthodoxe Tro i frie Menigheder, eller slaae af paa Orthodoxien og lempe sig efter Omstændighederne; meu Tankens frie Mænd ville da have let ved at bevise, at en saadan beskaaren og forhutlet Kirkelære med sine halvtilslørede Mirakelstumper ingen Kræfter har enten til at styrke Religionen eller rense Sæderne. Skulle Bestræbelserne for at vække den religiøs- sædelige Sands tillive virkelig lykkes, da er det ikke Dogmerne og ikke Bibelens Bogstav, men Personlig- hedens hellige Aand, der selv maa drive Værket. Denne Sandhedens Aand gaaer ikke uden om de virkelige Til- stande og kaster ikke de ydre Betingelser bort; heller ikke indlader den sig i vilkaarlig Strid med Noget-