Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag
Forfatter: R. Nielsen
År: 1880
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn).
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 88
UDK: 331 Nie
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
75
foldige Omvexlinger af fjendtlige Overfald og tappre
Forsvar, glimrende Seire og sørgelige Tab staaer end
den danske Mand med opreist Mod paa Fædrelandets
faste Grund. Seer han paa det Svundne og spørger
sig selv: er det Skyld, er det Skjæbne, er det Forsynets
Villie? vil Svaret lyde kort og strengt; det er Livets
Alvor. Men et Emne saa rigt og saa storartet vil en
kort Betragtning dog ikke magte; lad os gjemme det
i Mindet, og gribe det Fællesmenneskelige, idet vi see
os omkring efter fattelige Bidrag.
Foruden hine tvende ulykkelige Piger i det hjem-
lige Sagn, finde vi i Digtningens Speil to Kvinde-
skikkelser af endnu høiere Byrd, der vandre gjennem
Landene, snart Haand i Haand, suart hver for sig for
igjen at mødes, snart paa alfare Veie i Menneskenes
Vrimmel, snart mere afsides paa eensomme Steder, hvor
de træffe deres Udvalgte, den Ene kaldes Glæde, den
Anden Sorg. Menneskene ere ikke enige om, hvorvidt
de ere Heelsøstre eller maaskee kun Halvsøstre, af
fælles Moder, men med forskjellig Fader. Lad os følge
dem og see, hvad de kunne lære os om Livets Alvor.
At de, hvorledes det end forholder sig med Slægt-
skabet, umulig kunne være Heelsøskende, synes klart,
naar man betragter Sagen udvortes: Glæden, siger man,
er en Datter af Lykken, Sorgen en Datter af Ulykken;
de kunne ikke enes om at boe sammen i eet Huus: de
skjendes paa Veien, de kives i Døren og gaae sjælden
paa een Gang ind under samme Tag. For at vise
dette tager man Billeder af Livet, men veed dog ikke
ret, om man skal søge dem i det Udvortes eller maaskee
i noget Ind^rtes. Sætter man Lykken i det Udvortes,
i Rigdom og Herlighed, saa skulde man jo troe, at de