Om Arbejdets Betydning for det Aandelige Liv
Almeenfattelige Foredrag

75 foldige Omvexlinger af fjendtlige Overfald og tappre Forsvar, glimrende Seire og sørgelige Tab staaer end den danske Mand med opreist Mod paa Fædrelandets faste Grund. Seer han paa det Svundne og spørger sig selv: er det Skyld, er det Skjæbne, er det Forsynets Villie? vil Svaret lyde kort og strengt; det er Livets Alvor. Men et Emne saa rigt og saa storartet vil en kort Betragtning dog ikke magte; lad os gjemme det i Mindet, og gribe det Fællesmenneskelige, idet vi see os omkring efter fattelige Bidrag. Foruden hine tvende ulykkelige Piger i det hjem- lige Sagn, finde vi i Digtningens Speil to Kvinde- skikkelser af endnu høiere Byrd, der vandre gjennem Landene, snart Haand i Haand, suart hver for sig for igjen at mødes, snart paa alfare Veie i Menneskenes Vrimmel, snart mere afsides paa eensomme Steder, hvor de træffe deres Udvalgte, den Ene kaldes Glæde, den Anden Sorg. Menneskene ere ikke enige om, hvorvidt de ere Heelsøstre eller maaskee kun Halvsøstre, af fælles Moder, men med forskjellig Fader. Lad os følge dem og see, hvad de kunne lære os om Livets Alvor. At de, hvorledes det end forholder sig med Slægt- skabet, umulig kunne være Heelsøskende, synes klart, naar man betragter Sagen udvortes: Glæden, siger man, er en Datter af Lykken, Sorgen en Datter af Ulykken; de kunne ikke enes om at boe sammen i eet Huus: de skjendes paa Veien, de kives i Døren og gaae sjælden paa een Gang ind under samme Tag. For at vise dette tager man Billeder af Livet, men veed dog ikke ret, om man skal søge dem i det Udvortes eller maaskee i noget Ind^rtes. Sætter man Lykken i det Udvortes, i Rigdom og Herlighed, saa skulde man jo troe, at de